Til aftensmad i dag fik min mand og jeg disse saftige, sprøde og mega velsmagende kartoffelroser med bacon og revet manchego ost. Det faktum, at bagte kartofler og ristet bacon er et mega perfekt match er lige så klokkeklart som amen i kirken! Jesus, hvor smager de baaare godt!!! Det er meget vigtigt at snitte kartoffelskiverne meget tynde for ellers vil det være svært at rulle dem til en rose. Jeg har derfor brugt mit gamle mandolinjern. Først prøvede jeg på 1,5 mm – det duede ikke. Så jeg endte med at snitte dem 0,75 mm. Fordelen er også, at kartoffelrosen så bliver chipse-sprød i yderkanten og lækker bagt indeni. Smagen piftede jeg op med vores favorit spanske manchego ost, som blev revet udover de ovnvarme kartoffelroser med bacon.
Andre opskrifter med kartofler: Svensk pølseret med bacon; Pommes anna eller kartoffelterrine ovn; Russiske vareniki dumplings med kartoffelmos; Kyllingetærte med filodej, kartofler og brie; Tortilla muffins med sød kartoffelmos og ost; Sunde søde kartoffel fritter i ovn; Knuste kartofler i ovn med hjemmelavet hvidløgssmør; Sød kartoffelnudler med cashew sauce.
Kartoffelroser med bacon og manchego ost
Hvis man ikke ejer et mandolinjern, kan man sagtens snitte kartoflerne med en god, skarp kniv. I så fald skal skiverne være nærmest gennemsigtige. Jeg er ret glad for manchego ost! Elsker dens smag på varme retter, især ristet bacon. Uhm… Men man kan også erstatte manchego osten med revet parmesan eller en anden fast ost. Kartoffelroser med bacon og manchego er perfekte til et brunchbord eller som en del af en buffet. De vil vinde ethvert kartoffelglad hjerte! Det kan ikke beskrives med ord, hvor godt de smager. Karoffelroser med bacon er bare en drømmespise, og noget som jeg bestemt har tænkt mig at lave igen. De holder godt på både smag og form, og kan også spises dagen efter de er tilberedt.
Opskriften er til 12 kartoffelroser, lavet i en traditionel muffin bageform.
Kartoffelroser med bacon og manchego ost
Ingredienser
- 6 stk skyllede, bagekartofler med skræl
- 4 spsk olivenolie (eller på spray)
- 3 pk bacon i skiver
- 100 g manchego ost
- 3 stk forårsløg til topping
- 1 knsp flagesalt
Sådan gør du
- Skær kartoflerne i tynde skiver, max. 0,75 mm.Læg to stykker bacon på langs og læg kartoffelskiverne ved siden af hinanden. Jeg brugte ca. 10-12 skiver pr.kartoffelrose.Kom kartoffelroserne i muffinsforme. Spray med olivenolie og drys med flagesalt.Bages i 25 minutter på 200 grader konventionel ovn. Hvis ikke kartoffelskiverne ser sprøde og "krøllede" ud afslut med varmluft de sidste 5 minutter.Riv manchego ost på de ovnvarme kartoffelroser og frys hakket forårsløg over. Servér dem varme med en frisk salat og godt groft brød til.
Indlægget indeholder affiliate links.
Susanne skriver
Vil bare sige, vi lavede dem til brunch sidste weekend, hvor børnene var med til at rulle roserne 😁
De blev sprøde og smagte fantastisk. Bacon og kartofler kan altså et eller andet sammen.
Marina skriver
Sikke nogle smukke billeder. Jeg fik helt lyst til at lave kartoffelroser.
Hav en skøn dag
Diana Winther skriver
Tusinde tak, Marina 🙂
Kartoffelroserne kan jeg varmt anbefale <3
Kh Diana