Ideen til at skrive 20 medicinske fagudtryk der er gode at kende opstod ret spontant. Faktisk var jeg i tvivl om indlægget overhovedet hørte hjemme her på bloggen. Men da jeg i min dagligdag møder mennesker, der har det svært med medicinske fagudtryk, besluttede jeg at skrive et kort indlæg om det.

I det moderne samfund, styret af informationsteknologi findes der mange muligheder for at indhente oplysninger. Vi tjekker ind på smarte sundhedsplatforme, hvor vi kan følge med i eget sygdoms- og undersøgelsesforløb. Vi har mulighed for at læse med, skrive til og fra læger, bestille og læse blodprøver osv. Det er jo ret smart! Der er bare det, at største delen af disse beskrivelser er skrevet med sådan et sprog og med så mange medicinske fagudtryk, at det for nogen lyder som ren Volapyk.

I dag kan vi stort set google alt, og søgemaskinerne bliver brugt som digitale doktorer. Når livet tvinger os forbi et sygehus, er det ofte fordi der er grus i maskineriet. Angsten, nervøsiteten og “afstanden” til den “hvide verden” med det helt “fremmede” sprog, fyldt med medicinske fagudtryk kan i sig selv virke blokerende og i værste fald resultere i misforståelser.

I dagens indlæg har jeg samlet de 20 mest anvendte medicinske fagudtryk, der er gode at kende. Måske støder du på et af dem næste gang du befinder dig på et sygehus eller hos din læge? Eller du bare er nysgerrig og ønsker at kende dem?

Tjek også: Om hovedpine; One apple a day…; Hvorfor mætter proteiner; Kvinde, mærk dine bryster; 5 gode vaner, der fremmet et lykkeligere liv; 1o tips til bedre nattesøvn.

20 medicinske fagudtryk der er gode at kende:

1. Hypertension – forhøjet blodtryk. I min håndskrevne notesbog fra min sygeplejerske studietid i 1998 (…og ja, den har jeg gemt for sjov ;-)) fandt jeg følgende beskrivelse, som jeg stadig husker og som giver et godt billede: “Blodtryk er det tryk, som blodstrømmen udøver vinkelret mod arteriernes indervægge”. Det normale arterielle blodtryk er 120/80 – (systolisk/diastolisk).
2. Hypotension – lavt blodtryk.
3. Systole – er hjertets arbejdsfase – dvs. fasen, når hjertet trækker sig sammen for at drive blodet ud.
4. Diastole er hjertets hvilefase – når hjertet er afslappet og atter fyldes med blod.
5. Benign – godartet. Udtrykket bruges i forbindelse med betegnelse af godartede tumorer (knuder). I brystvævet kan det for eksempel være en cyste (væskeblærer) eller en godartet bindevævsknude (mælkekirtel).
6. Malign – ondartet. Er en betegnelse for cancer (kræft).
7. Anti-inflammatorisk – lægemidler, der reducerer hævelse, smerte og ømhed. De kaldes også NSAID, f.eks. Ibuprofen eller Ipren.
8. Ødem – hævelse i kropsvæv.
9. Hæmoglobin – et stof i de røde blodceller (erytrocytter), hvis formål er at binde og transportere ilt rundt i kroppen.
10. Virus – er forbundet med virussygdomme, som f. eks. forkølelse, influenza eller kyssesyge. Tilstanden er immunforsvarets beskyttende reaktion på registrering af vira (infektion) i kroppen. I modsætning til bakterier, består vira ikke af celler, og har ingen energistofskifte. Det er blandt andet derfor at antibiotika ikke er virksom på nogle typer vira. Kroppen danner selv antistoffer mod bestemte virusformer. Man kan derfor også blive vaccineret (af kunstigt fremstillede vacciner) mod visse virusformer bl. a. HPV, influenza osv.
11. Biopsi – en vævsprøve, udtaget til analyse formål.
12. Hypertermi – feber. Forhøjet kropstemperatur fra det normale 36,5 – over 37 °C. Normalt dannes der varme som et biprodukt ved alle stofskifteprocesser i kroppen (f.eks. celledeling, motion eller fordøjelse).
13. Hypotermi – nedkøling med kropstemperatur under 36 °C.
14. Emboli – blodprop.
15. Akut – pludselig opstået, som regel forbigående tilstands beskrivelse.
16. Angina Pectoris – brystsmerter i hjerteområde, som kommer og går.
17. Infarkt – vævsdød (nekrose), forårsaget af utilstrækkelig blodforsyning (iltning) af det berørte område. Årsagerne kan være blodprop eller brud.
18. Finnålsbiopsi – metode til vævsprøve udtagning, hvor lægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det tager få sekunder og gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
19. Grovnålsbiopsi – metode til vævsprøve udtagning med det formål at undersøge knudens art på vævsniveau. Foregår med en lidt tykkere nål og altid under lokal anæstesi (lokal bedøvelse, sprøjtet ind i det område som skal behandles/undersøges). For eksempel hos tandlægen.
20. Epidermis – det yderste hudlag, overhud. Den beskytter os mod udefrakommende faktorer. Under epidermis ligger dermis (læderhuden) og subcutis (underhuden).