En super lækker og smagfuld tærte med kantareller, spinat og italiensk, cremet ricotta ost. Tærten lavede jeg efter en travl dag på arbejde, og for at gøre det nemmere og hurtigere, har jeg brugt Maizenas grove tærtedej. Tærten smager fantastisk, og hvis man har tidsoverskud, kan man sagtens lave tærtedejen selv.
Det siges, at august-september måned er højsæson for kantareller fundet i de danske skove. Jeg er desværre ikke en stor svampe ekspert, og kender kun enkelte svampe på udseende og navn. Selv om jeg altid har været tilhænger af selvforsyning, har jeg aldrig rigtig fået sat mig ind i svampe verdenen. Man er ligesom nødt til at have en “svampe supervisor” med. Og sådan en kender jeg ikke…
Læs også: Små butterdejsmuffins med ristede kantareller og ost; Valentinsdags kanapeer med gedeost og kantareller; Sund porrertærte med kalkunbacon.
Jeg har derfor været hunderad for selv at gå på svampejagt, da jeg som barn havde hørt en del historier om forskellige former for svampeforgiftninger. Så indtil videre må vi nøjes med at købe kantareller i forretningerne. Og her smager de, heldigvis, også rigtig godt.
Kantarel tærte – opskrift på en lækker madtærte med kantareller, spinat og ricotta ost
Kantarel tærte med med spinat og ricotta er på en måde en luksus tærte. Den nøddeagtige smag fra kantarellerne kommer virkelig frem, når de lynristes på panden. Og kombinationen af denne smag med dampet spinat og silkeblød ricotta ost mikset med lidt feta gør denne tærte til en ren lykkerus.
Kantarel tærten smager uimodståelig godt!
Tærte med kantareller, spinat og ricotta ost
Ingredienser
- 400 g kantareller (børstede fri for jord, og skyllede)
- 4 spsk olivenolie
- 200 g frisk spinat
- 250 g ricotta ost (fås i bl.a. Bilka)
- 100 g feta ost Cremet, gerne fra Netto i kartonbrik.
- 5 stk æg str M/L
- 1 knsp salt og peber
- 1 knsp friskrevet muskatnød (kan undværes)
- 1 spsk frisk hakket persille (til pynt)
- 1 æske Grov tærtedej (f.eks. fra Maizena)
- 100 g revet mozzarella
Sådan gør du
- 1. Start med at lave dejen efter anvisning på pakken. Tænd ovnen som anvist på pakken.2. Rist de rensede kantareller i en varm pande med olie i ca. 10 minutter (kasser evt. vædde).3. Damp spinaten med lidt olie i ca. 5 minutter indtil den falder sammen, men stadig beholder den rige grønne farve.4. Rul tærtedejen ud i passende størrelse, og beklæd den oliesmurte tærteform med tærtedejen. Prik huller med en gaffel og forbag dejen i 7 minutter.5. Rør ricotta ost og feta ost sammen i en lille skål til homogen ostemasse.6. Kom revet mozarella ost i bunden af tærten (se trin for trin billeder under opskriften) og fordel herefter kantareller, spinat og ostemassen. 7. Pisk æg (med en gaffel) og smag til med salt, peber og muskatnød.8. Hæld æggemassen ud over tærten, og sæt tærten forsigtigt i den forvarmede ovn.9. Bag tærten nederst i ovnen. Jeg bager mine tærter i ca. 35 minutter.Server tærten som den er eller som tilbehør til ovnstegte kyllingelår eller frikadeller.Velbekomme!
Det smager nemlig bare fantastisk med kantareltærte og der gør det ikke så meget hvis svampene har taget lidt skade under transporten.
Jeg har iøvrigt lige omtalt din tærte på den madplan der udkommer på søndag. Dine smukke billeder gjorde mig simpelthen sulten og jeg har endnu ikke selv en opskrift jeg kan linke til. Det gav mig så samtidigt anledning til at rose din smukke og fine blog!
Hvor er det sødt af dig! Mange tak, Marina ♥️
Smid endelig et link herunder, når du udgiver madplanen på søndag.
Mine søde læsere vil garanteret have glæde af din inspirerende og meget varieret madplan (specielt når jeg ikke selv udgiver dem 🙃)…
Klem Diana
Lyder meget som en tærte jeg ofte lavede da jeg tidligere var god til at komme på svampetur. Virkeligt så dejligt og et perfekt sted at bruge vilde svampe (og ja de er lige så fine når man køber dem men jo temmeligt kostbare og ikke altid så pæne). Kantareller er iøvrigt et godt sted at starte. Dem og rørhattes e er nogle af de nemmeste at kende og så smager de jo fantastisk.
Som altid helt fantastisk smukke billeder. TAK
Hej Marina,
Tusinde tak for din søde kommentar <3 Og selv tak :o)
Jeg elsker at gå tur i skoven, og er slet ikke i tvivl om at kombinationen vil blive endnu bedre, og nærmest mediterende.
Jeg håber en dag at få mulighed for at komme på svampejagt. Gribskov skulle være et godt sted at finde kantareller...
Ja, dem her, som jeg købte i Bilka var heller ikke så pæne, de var udenlandske, mener de var fra Polen. Alene den lange transport gør nok heller ikke noget godt for svampene.
Men, gud, hvor smagte tærten dog godt!!!