Egentlig er jeg næsten lige kommet hjem, og har nu sat mig ned i sofaen med min computer i skødet, og fjernsynet kørende i baggrunden – det er så hyggeligt. Hvad der endnu bedre er, at jeg ikke behøver at tænke på aftensmad i dag, fordi vi skal have porretærte fra i går. Så er der lige pludselig også tid til en hurtig 5-er på løbebåndet nede i kælderen. Men inden da vil jeg lyndele opskriften på min sunde porretærte med kalkunbacon. Vi er vilde med tærter! De er så nemt og praktisk med tærter!
Sund porretærte med kalkunbacon
Selvom jeg godt kan lide at lave mad, er det langt fra jeg/vi hver dag har tid til at stå timevis i køkkenet. Det er svært at nå det hele, og man er nødt til at prioritere. Og her er tærter en fantastisk løsning til hurtig aftensmad eller mad til flere dage. De er nemme at varme i en mikrobølgeovnen (eller en almindelig ovn). For at gøre det hele endnu nemmere, bruger jeg altid Maizenas “Grovtærtedej”, som giver en rustik bund med bid i. Jeg har tidligere postet opskrifter på dejlige porretærter, som du kan se HER og HER.
- 1 pakke grovtærtedej fra Maizena
- 5 stk store flotte porrer
- 250 g kalkunbacon (2 pakker fra Den Grønne Slagter)
- 100 g revet osteblanding (50 g cheddar og 50 g 16% mozarella)
- 100 ml madlavningsfløde 18% eller 7% Cremefine
- 6 æg
- flagesalt, sort peber, lidt chiliflager
- Tilbered tærtedejen efter anvisningen på pakken.
- Dæk formen godt og helst lidt ud over kanterne med tærtedej (skal ikke forbages)
- Fordel osteblandingen i bunden af tærten.
- Snit og skyl porrerne i rigeligt koldt vand. Kom dem i en si og lad vandet dryppe af.
- Varm en pande og kom porrerne i (uden fedtstof). Porrerne vil blive reduceret i volumen til det halve. Husk at vende porrerne så de ikke brænder på, ialt i ca. 10 minutter. Porrerne skal stadig være mørke grønne og med bid i.
- Fordel de snittede kalkunbacon strimler ovenpå osten (gem ⅓ del). Herefter overældes osten med porrerne og toppes med de resterende kalkunbacon strimler.
- Pisk æg og fløde sammen og smag til med salt, peber og chili.
- Hæld æggemassen i tærteformen - næsten helt op til kanten.
- Bages neders i en almindelig forvarmet ovn på 220 grader i ca. 35-40 minutter (må helst ikke blive for mørk).

Tærter af køleskabsrester
Vi elsker porretærte, først og fremmest fordi den smager virkelig godt. En porretærte er ligeledes en god måde at indtage masser af porrer på, som jo er spækkede med kostfibre, C-vitaminer og betacarotener – to vigtige antioxidanter, som styrker vores immunforsvar.
Man kan sådan set lave tærter af næsten alt dét, man har i køleskabet eller i sit madkammer – bare man har æg og en hurtig tærtedejsblanding. Jeg sørger altid for at vi har mindst en pakke af Maizenas grovtærtedej i madkammeret – man ved aldrig hvornår man får lyst til en lækker grøntsagstærte igen.
XO XO Diana ♡
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.