Er de ikke bare nuttede, disse små tortilla muffins med sød kartoffelmos og ost? Udover det nuttede udseende, så er de også sunde og spækkede med C-vitamin. Noget som kroppen især har brug for efter en langvarig, kold og mørk vinter. Disse tortilla muffins smager dejligt! De kan fluks være i madpakken og mætter rigtig godt. Tortilla muffins med sød kartoffelmos og ost er meget nemme at lave, og kræver ikke de store madkundskabevner. De små tortillas fandt jeg på spottilbud i Netto for noget tid siden, og de passede helt perfekt ind i hullerne på den standart muffinform. Kan man ikke få fat i dem, kan man sagtens bruge de store tortillas – de skal bare klippes til i mindre cirkler.
Tortilla muffins med sød kartoffelmos og ost
Søde kartofler kan skille vande hjemme i familien. Min mand er for eksempel ikke så vild med sød kartoffelmos, fordi han synes at sødmen fra de søde kartofler træder meget frem i en kartoffelmos. Hvorimod han med stor appetit kan spise søde kartoffel fritter med noget kontrastfyldt dip til. Mine små niecer er vilde med den søde smag – også i en sød kartoffelmos. Og det er jo en god forudsætning for at få børn til at spise mere af det sunde.
Mere inspiration til: Påskeæg med naturlige farver; 10 madvarer, som jeg ikke opbevarer i køleskabet; Kylling kebab pizza på 10 minutter; Gode tips til pasning af afskårne tulipaner; Hvorfor mætter proteiner.
Tortilla muffins med sød kartoffelmos og ost
Ingredienser
- 500 g søde kartofler uden skræl
- 100 g hytteost
- 2 stk æg
- 1/2 tsk løgpulver fra Santa Maria
- 1/2 tsk hvidløgspulver fra Santa Maria
- 50 g saltet smør
- 100 g revet mozarella ost
- 1 ps små eller store tortillas
- 1 knivspids salt, peber efter smag
Sådan gør du
- Bag de søde kartofler med skræl og pakket i folie i en forvarmet ovn på 220 grader i ca. 30 minutter. Afkøl og pil skrællet af. Mos de søde kartofler og tilsæt resten af ingredienser.Pensl de små tortillaer med lidt olie på bagsiden og tryk dem ned i muffins formene. Eller klip de store tortillaer til så de passer ind i hullerne. De må gerne være lidt længere/højere end kanten.Kom fyldet i og drys afslutningsvis med lidt revet ost.Bag muffinsene i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 20 minutter.Pynt med hakket persille eller frisk timian.Velbekomme <3
Hvor ser de her lækre ud! Og så god idé at bruge tortillabrød på den måde. Det bliver jeg nødt til selv at prøve.
Hej Linn,
Så glad for du kan lide det 😉 Jeg synes nemlig også de er meget søde, og så kan man jo fylde dem med eget favorit fyld!
Kh Diana