En af de hyggeligste ting ved juletiden er duften af hjemmebag. Der er intet så hyggeligt som at bage julesmåkager, mens duften af vanilje spreder sig stemningsfuldt i hele huset. Det er den ultimative julehygge for mig. Man siger også, at december er hjerternes fest. Og jeg kan næsten garantere, at ethvert julehjerte vil feste ved at modtage en hyggeligt indpakket julekagedåse, fyldt med disse hjemmebagte julesmåkager med vanilje og hjemmelavet tranebær marmelade. Sidstnævnte både som pynt i småkagerne og/eller for sig selv, i et lille marmelade glas ved siden af.
Læs også gerne: Spinattærte formet som juletræ og Konfekt kugler med havtorn
Linzer småkager med hjemmelavet tranebær marmelade
Disse småkager hedder linzer cookies på engelsk, og jeg har altid syntes de ser nuttede og rigtig julede ud. De er fyldte med julestemning, og man kan ikke andet end at blive glad af at smage sådan en knasende sprød lille sag. Disse julesmåkager er uden overdrivelse min største julefavorit blandt søde julesager. Og jeg kan sagtens finde på at bage dem af flere omgange.
Opskriften til selve småkagedejen her er min favorit mørdej. Den svigter aldrig! Og når jeg alligevel er i gang, plejer jeg at lave en stor portion, hvis vi senere f. eks. skulle få lyst til disse små champignon cookies. Eller hvis jeg skal lave en lille, men hyggelig hjemmebagt værtindegave. Småkagedejen opbevares tætpakket i husholdningsfilm med et rent, tørt viskestykke udenom, i køleskabet. Småkagedejen kan snildt holde sig frisk i op til 10 dage.
Opskrift på min favorit grund småkage dej
Julesmåkager med vanilje og hjemmelavet tranebær marmelade
Ingredienser
- 200 gram smør usaltet
- 300 gram rørsukker økologisk
- 1 stk æg (str. M-L)
- 200 gram creme fraiche 18%
- 1 knivspids salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk friskrevet appelsinskal økologisk
- 800 gram hvedemel siet
Til tranebær marmeladen
- 400 gram tranebær skyllede
- 250 gram sukker
- 1 stk vaniljestang kornene heraf
- 1 dl vand
- 1 tsk rød melatin (med let top)
Sådan gør du
- Småkagerne:1. Det bløde smør piskes sammen med sukker, æg, creme fraiche og salt i en køkkenmaskine og med tilhørende "æggehvide dejkrog" til ensartet masse.2. Si melet og tilsæt bagepulver. Vend melet i dejen, og fortsæt med at røre dejen med samme dejkrog i ca. 10 minutter. Den færdige dej skal være blød, men ikke klistre til fingrene. 3. Vend dejen forsigtig på et mel drysset bord uden at ælte for meget. Del i 4 dej bolde. Pak hver dej bold ind i husholdningsfilm og stil på køl i mindst 4 timer. Eller gerne til dagen efter. 4. Udstik småkagerne i de ønskede mønstre, og bag i en 180 grader forvarmet ovn i ca.12-15 minutter. Tjek dem jævnligt, da de ikke må blive gule. 5. Småkagerne skal være helt kolde inden de samles med marmeladen til "sandwicher".
- Tranebær marmeladen: Tranebærene koges med sukker, vand og vanilje i ca 30 minutter på medium varme. Melatin tilsættes og der koges yderligere i 10 minutter under omrøring. Den færdige tranebær marmelade hældes på rengjorte glas og opbevares på køl.
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.