Fetadip med ovnbagte tomater og basilikum rimer på sol, sommer og lange grillaftener, hvis I spørger mig. Sødmen fra de ovnbagte tomater, fuldendt af den kraftigt duftende økologiske basilikum matcher godt den cremede 10% græske yoghurt. Denne fetadip med ovnbagte tomater og basilikum leder altid mine tanker hen mod lune aftener med lækker grillmad, krydret med masser af sommerhygge. Har I i øvrigt lagt mærke til, hvor stor duft forskel der er mellem en økologisk og en ikke økologisk basilikum? Hver gang jeg køber den og skal til at betale ved kassen, bliver jeg helt salig, når duften rammer min næse. Har I prøvet det?
Fetadip med ovnbagte tomater og basilikum
Herhjemme sprøjter jeg i ny og næ basilikum planten i vindueskarmen i køkkenet med en vanddiffuser. Både for at friske den op, men også for at fremkalde den kraftige basilikum duft. Uhmm… Den dufter så skønt! Nå, det var et lille sidespring. Hvis man kan lige smagen af fetaost, så er denne fetadip perfekt tilbehør til grøntsags snacks, chips, burgere eller sunde fritter ligesom dem her og dem her.
Fetadip med ovnbagte tomater og basilikum
Ingredienser
- 15 stk cocktailtomater gerne modne
- 400 ml græsk yoghurt 10% eller creme fraiche
- 100 g fetaost i lage fra grønthandleren
- 10-15 blade frisk økologisk basilikum
- 1 knivspids salt og peber
- 1 spsk økologisk jomfru olivenolie
Sådan gør du
- Start med at bage cocktail tomaterne i en forvarmet ovn på 100 grader varmluft i ca. 1 til 1,5 time. Køl af.Kom alle ingredienser i en foodprocessor, og blend indtil cremet fetadip.
Noter
Læs også gerne disse opskrifter på: Glutenfri avocadoblinis med stenbiderrogn i korianderdressing; Cashewnødde dressing; Cremet aubergine dip; Hummus opskrift – til hverdag og fest; Ravioli med oksekød og tomatsauce i en fart;
Skriv et svar