Denne aubergine salat har jeg glædet mig til at dele her på bloggen rigtig længe. Den er supernem at lave og kan serveres som et lækkert tilbehør til både steak, kylling og stegt laks. Med få ingredienser, er denne aubergine salat min foretrukne, hele året rundt. Udover den smager skønt, er den også sund på grund af indholdet af aubergineskræl. I indlægget kan du se nogle forslag til, hvordan man kan servere denne aubergine salat til både fest og hverdag. Den smager også fint på en skive groft surdejsbrød.
Aubergine skræl er rig på antocyaninen nasunin, som beskytter celler i vores hjernevæv mod henfald, samt forebygger åreforkalkning og alzheimer sygdom. Nasunin virker også antiinflammatorisk (forebygger betændelse). Vælg altid de lidt mere faste auberginer, med skinnende blank overflade uden ridser og “rynker”.
Skyl auberginerne grundigt, inden du steger dem som det er anvist i opskriften. Man behøver ikke at vaske de saltede aubergineskiver for at fjerne bitterheden. Gør man det, suger de mere vand og bliver en smule smattede. Den naturlige bitterhed klæder faktisk denne salat ret godt. Aubergineskiverne suger meget olie under stegningen, og for at dræne så meget olie væk som muligt, lader jeg dem stå på køl natten over (se billedet nedenfor). For at give salaten lidt farve, har jeg tilsat lidt friskpresset rødbedesaft.
Læs også gerne mine andre opskrifter med aubergine:
Mine 7 bedste opskrifter med aubergine; Auberginetærte med ricotta ost og hvidløg; Kødfri moussaka med grillede auberginer; Gryderet med oksekød og auberginer; Auberginecreme som dip; Tapas med aubergineruller med kyllingesalat; Perlebygsalat med råstegte auberginer og gedeost.
- 3 middelstore auberginer
- 4 fede hvidløg
- 1 dl rapsolie (til stegning)
- 1 knivspids stødt spidskommen
- 1 knivspids stødt koriander
- 2 spsk Hellmanns mayonaise (original)
- salt og peber
- Skyl auberginerne, skær toppen og bunden.
- Skær auberginerne på langs i ca. 0,5 cm tykke skiver. Drys med salt, men kun på den éne side.
- Steg alle skiver på begge sider på panden i olie til de er gyldne. Brug olien lidt af gangen.
- De stegte skiver lægges i en si, som er placeret i en skål (for at dræne den overskydende olie væk, da auberginerne suger meget fedt under stegning). Se billedet under opskriften.
- Hak skiverne groft, og rør rundt i salaten med en gaffel.
- Pres hvidløg i og tilsæt resten af ingredienserne.
- Smager himmelsk køleskabskold, og gerne dagen efter.




♡
[…] ost på de ovnvarme kartoffelroser og frys hakket forårsløg over. Servér dem varme med en frisk salat og godt groft brød […]