Grønne bønner er vi ret vilde med i vores familie. Og snittebønner er ingen undtagelse. Opskriften på denne bønnesalat har jeg (også) fra min dejlige mormor. I min barndom spiste vi snittebønner rigtig tit. De blev dyrket lokalt, og kunne købes ret billigt i løs vægt på de lokale grøntsagsmarkeder. Selvom jeg hadede at gå så langt, elskede jeg turene sammen med min mormor Rosa, fordi vi altid tog “den røde sporvogn nr.7”. Det var så hyggeligt!
Friske snittebønner køber jeg stort set hvergang, når jeg ser dem. Som regel i Lidl supermarked. Her er de altid flotte og friske, og sælges portionspakkede i poser á 500 gram.
I forhold til de grønne bønner, haricot verts, har snittebønner lange, flade bælge og lidt sejere fibre. Derfor skal de altid snittes inden de koges (heraf navnet snittebønner). Jeg koger dem altid i letsaltet, kogende vand i 3-5 minutter, hvorefter jeg straks dræner dem fri for vand og skyller dem med koldt vand.
Opskrift på lun salat med snittebønner
Denne bønnesalat med snittebønner er ret nem at lave, og tager næsten ingen tid. Mens snittebønnerne koger, skrælles løg, hakkes og steges i en pande i en blanding af jomfru olivenolie og smør 1:1.
De snittede, blancherede snittebønner puttes i og steges i ca. 10 mutter, mens der vendes undervejs et par gange. Æggene piskes med en gaffel, tilsættes krydderier og hældes ud over snittebønnerne. Bønnesalaten steges færdig under låg i yderligere 5 minutter ved svag varme. Så er salaten klar!
Læs også gerne: Bønnesalat med lammekrone; Baba Ganoush med lys tahin og Salat med grillet aubergine og rød peberfrugt;
Lækkert og mættende tilbehør
Denne bønnesalat smager så godt, at den sagtens kan indgå i madplanlægningen som en kødfri aftensmad. Har man hjemmelavede ovntørrede tomater og/eller fetaost, passer de også fint til eller som en variation. Det gør vi tit. Når vi serverer salat med snittebønner som tilbehør, elsker vi den i selskab med ovnbagte barbecue kyllingelår, balsamico glaserede kylling, klassiske frikadeller eller lammefrikadeller. Uhm…bliver helt sulten ved tanken.
Lun bønnesalat med æg og snittebønner
Ingredienser
- 500 g snittebønner fra f.eks. Lidt
- 2 stk store løg
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk saltet smør (mere efter egen smag)
- 4 æg str. L
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 1 knsp friskkværnet peber
- 1/2 spsk salt (til kogevandet)
- 7-8 stk Persille stilke
Sådan gør du
- 1. Snit bønnerne som det er vist på billederne.2. Bring vandet til kogepunktet i en stor gryde og vend de snittede bønner heri. Efter vandet med bønnerne i koger, koges der fortsat i 3-5 minutter (tjek dem-der skal være bid i bønnerne).3. Vend snittebønnerne i en si og dræn vandet fra.4. Hak løg og steg i fedtstoffet i 5 minutter eller indtil gylden farve. Vend de kogte bønner heri, vend dem et par gange i løg og fedstof.5. Pisk æg (med en gaffel eller piskeris) sammen med alle krydderier og hæld over bønnerne. Steg i 5 minutter under låg.6. Hak persille og pynt salaten med den.7. Salaten serveres lun sammen til noget lækkert rustikt stykke hjemmebag eller som tilbehør til noget kød.Velbekomme!
Noter
Ih, det ser godt ud!
– A
Hejsa 🙂
Tak for din søde kommentar.
Den kan kan varmt anbefales <3
Salaten er nem og virkelig lækker! Både som den er eller som tilbehør.
P.S. og Lidl har igen fået de flotteste, rustikke snittebønner 😉
Endnu engang super lækre og smukke stemningsmættede billeder. Jeg er også vild med bønner og bliver sulten når jeg ser din skønne salat.
Tusinde tak, Marina
Og lige over ☺️
Iøvrigt har jeg i weekenden lavet Kecap Manis af soya rester, jeg havde i skabet. Så nu glæder jeg mig til at få tid til at lave din lækre, indonesiske Nadi Goreng. Jeg havde også tagget dig i min IG stories ☺️♥️🙏🏻
Kh Diana