Værsgo!
I dag får I endnu en opskrift på en pærenem no-bake kage – Mariekiks kage med karamelcreme og chokoladeganache.
Mens vi lørdag efter lørdag venter på at se de dygtige Bagedyst deltagere diske op med det ene mesterværk efter det andet, er I flere og flere der finder vejen til mine no-bake kage opskrifter her på bloggen. Og vurderet ud fra antallet af sidevisninger, er der mange af jer, der vender tilbage til denne her no-bake Sommerdessert og denne her supernemme no-bake Napoleon kage. Kager, der både smager ualmindeligt godt og som ikke tager en krig at lave.
Mariekiks kagen kan være en fantastisk løsning til en hurtig kage, hvor tiden er knap. Men hvor man ikke vil gå på kompromis med smagen. Er du ligesom jeg vild med Dulce de Leche karamel, og er du til de mere bløde, “snaskede” kager, vil du elske Mariekiks kagen. Den er nostalgisk, nem og uimodståelig lækker!
Ideen til dagens no-bake Mariekiks kage med karamelcreme og chokoladeganache fik jeg fra mine børns barndoms minder. Som så mange andre, elskede de at dyppe Mariekiks i mælk. Og når det skulle være ekstra lækkert, skulle de også smøres med karamelliseret mælk Dulce de Leche karamel eller en rød marmelade. Klappes sammen til en kikse sandwich og derefter dyppes i mælk :o)
Læs også gerne: Nougatis med dulce de leche på ismaskine og Nem no-bake Napoleon kage på 10 minutter.
Dulce de Leche af kondenseret mælk
Hvis ikke man lige kan skaffe en dåse færdiglavet Dulce de Leche, kan man nemt selv koge en dåse kondenseret mælk fra f.eks. Nestle eller Tørsleff. Jeg koger altid selv mine Dulce de Leche dåser, direkte i dåsen og gerne 4 styks af gangen i en gryde. Det er både billigere i varepris og på elregningen. Jeg koger dåserne i 3 timer, og sørger for, at dåserne hele tiden er dækket af kogende vand. Når dåserne er kogte, åbner jeg dem og hælder den karamelliserede mælk Dulce de Leche på rengjorte og tørre glas. På denne måde holder karamellen sig frisk i op til 3 måneder.
Hvis ikke man har lyst til at koge den kondenserede mælk i de dåser, som de er i kan man ovre hos dygtige Marina læse, hvordan man ellers kan koge sin Dulce de Leche. Dulce de Leche er en fantastisk og nem måde at lave en lækker, cremet karamel på. Man kan endda lave flere smagsvariationer, og tilsætte den færdige karamel for eksempel flagesalt, nødder eller saltede peanuts.
Opskrift på nem no-bake Mariekiks kage med karamelcreme og chokoladeganache
Opskriften er ret enkel og består af ingredienser, som kan ses på billedet ovenfor. Alt hvad man skal gøre er at hakke mariekiks i en køkkenmaskine og røre det med mascarpone. Dele i 3 lige portioner. Herefter rører man en karamelcreme af en dåse Dulce de Leche og et bæger Mascarpone creme – uden sukker, dog tilsat en sjat romessens. Jeg elsker at tilsætte romessens til alle mine kagecremer, fordi den giver en lækker smag og fremhæver cremesmagen på en delikat måde.
Chokoladeganachen har jeg lavet af 60% mørk Valrhona chokolade og piskefløde. Som pynt på kagen, har jeg valgt at trykke nogle 3D bladmønstre ind i chokolade ganachen, i stedet for bare at smøre den plan med ganache. Her har jeg brugt denne silikone blad præger. Bagedyst fin er kagen nok ikke, men den er anderledes, nem og enkel 🙂
Læs også gerne: Russiske valnødder småkager Oreshki med karamel og pekannød og Honningkage Medovik med havtorngele og vaniljecreme.
Nem no-bake Mariekiks kage med karamelcreme og chokoladeganache
Ingredienser
- 400 g mariekiks svarer til 2 stk rør
- 2 stk Mascarpone ost (bægre a 250 g)
- 250 g mørk chokolade
- 150 g piskefløde
- 2 stk bananer
- 1 ds Dulce de Leche (karamelliseret mælk)
- 1 tsk romessens
Sådan gør du
- "Mariekiksdejen:Hak mariekiks i en blender - det behøver ikke være hakket fint, der må gerne være lidt struktur. Rør kiksemassen med 1 stk Mascarone. Vej kiksemassen og del i 3 lige portioner.Karamelcremen:Med en elpisker piskes Dulce de Leche karamel med 1 bæger Mascarpone ost i ca. 5 minutter.Chokoladeganache: Bring piskefløde op til kogepunktet i en lille kasserolle. Tag kasserollen af varmen og rør forsigtigt de hakkede chokolade heri, indtil massen bliver blank og cremet. Obs! Lad ganachen hvile/sætte sig i ca. 10-15 minutter (afhængig af rumtemperatur) inden, inden den smøres ud på kagen.Stil kageringen på en stor flad tallerken, betrukket med plastfolie. Husk også at dække kanten af kageringen med en acetat kagefolie. (Smør evt. kanterne med lidt olie, så kagefolien sidder fast til kanten). Kom den ene kiksemasse portion i ringen, og stamp massen med et glas (jeg har brugt bunden af et vinglas). Det gøres kun med bunden af kagen, da den bærer kagen og derfor skal være stabil.Smør bunden med karamelcreme og fordel bananskiver over hele bunden (se billederne under opskriften). Drys den anden kiksemasseportion og tryk den forsigtigt fladt med håndfladen. Gentag proceduren en gang til med karamelcreme og bananskiver.Afslut med den sidste kiksemasseportion og karamelcreme. Stil kagen på køl, mens chokoladeganachen laves.Smør den afkølede Mariekiks kage med chokoladeganache, og tryk bladmønste i, når ganachen har sat sig lidt.Jeg har pynet kagen ret enkelt med brombær og blåbærstøv, da jeg ikke synes jeg ville dække de fine bladmønstre.God fornøjelse og velbekomme!
Det ser nemt og lækkert ud 😀 Og TAK for henvisningen til min Dulce kogt i glas. Jeg kogte jo selv i dåser i mange år men det er faktisk ikke bare sundere men også på mange måder bedre med henkogningsglassene synes jeg. Det var eller kun fordi jeg blev kritiseret formodet med dåserne at jeg begyndte på at koge i glas. Sådan kommer der nogle gange noget godt ud af overvågene læsere…
Hav en skøn dag og tak for alt det du deler.
Velbekomme, søde Marina ☺️
Dit blog indlæg var så fint beskrivende, så jeg tænkte vi lige så godt kan “komme på besøg hos dig” og se, hvor nemt du gør det 👍🏻
Og selv tak. Bliv endelig ved med at inspirere os ♥️
Kram D.