Disse hjemmelavede, sprøde pommes frites er det bedste jeg nogensinde har smagt. De er rustikke, håndskårne og har masser af smag og knas. Det bedste ved denne opskrift er, at disse pommes frites kan fryses ned, når de er halvstegte. Så man kan sagtens lave en megastor portion og fryse ned, til næste gang man får gæster eller man selv har lyst til at nyde sådan en lille håndfuld. De nedfrosne pommes frites kan steges direkte fra fryseren, og du behøver engang at huske at tage dem ud. Det samme kan du gøre med burgerbøfferne, og opskriften på dem kan du få her.
Det er ikke så tit jeg laver kartoffel pommes frites, og jeg ejer heller ikke en friturgryde. De få gange jeg laver dem, foretrækker jeg at de skal være de rigtige! Og at de skal smage rigtig godt! Jeg bruger altid bagekartofler til mine pommes frites, fordi de bliver rustikke og store, uden at de tørrer eller brænder ind under friteringen. Kartofler generelt har et meget højt vandindhold, og det vil man helst undgå, når der skal laves pommes frites. For at bevare det rustikke look, skræller jeg aldrig bagekartoflerne. Men jeg skurer dem med en ren skuresvamp. Derefter skærer jeg dem i tykke skiver i cirka 1 cm. Dernæst kogger jeg dem i en gryde uden låg på og i rigeligt vand, tilsat 1/2 dl husholdningseddike i 10-12 minutter. Her er det vigtigt, at vandet skal koge først, inden kartoflerne sænkes forsigtigt i.
De kogte pommes frites hældes forsigtigt i en stor si, så vandet kan løbe fra. De afkøllede kartofler vendes forsigtigt i et fad og stilles på køl i mindst en halv time.
Prøv også: Sprøde kartofler, marinerede i hvidløg og sennep
Herunder på videoen kan du se, hvordan chefkokken Heston Blummenthaler tilbereder sine berømte pommes frites:
Og bare rolig!
Kartoflerne tager ikke smagen af eddiken, men bliver derimod mega sprøde – også et par timer efter de er blevet stegt. Eddiken medvirker også, at alt overskydende stivelse fjernes, så pommes fritesene bliver ekstra lækre! Også efter de fritursteges frosne! Opskriften på pommes frites saucen, vist på billedet kan du få her.
Hvis eller når de hjemmelavede pommes frites skal fryses…
Tag den portion fra, som du ønsker at fryse ned – og først efter de er kogte i eddikevand. Varm olien så den er brændende varm. Jeg bruger altid rapsolie! Sænk kartoflerne forsigtigt i olien, og lad de få gylden farve, de må ikke blive brune! De halvstegte kartofler fordeles på en køkkenrulle, og når de er kolde, portionfordeles de i fryseposer. Se billedet herunder, hvor du kan se de frosne, halvstegte pommes frites.
Prøv også min opskrift på: Festlige kartoffelroser med bacon og manchego ost;
Hjemmelave sprøde pommes frites
Ingredienser
- 1,5 kg bagekartofler
- 0,5 dl husholdningseddike
- 2 liter rapsolie
- 1 gryde kogende vand
Sådan gør du
- Bagekartoflerne skures og skylles. Skæres i lange frites, cirka 1 cm tykke, hvorefter de skylles for overskydende stivelse under rindende vand, indtil vandet er klart.Kog vand med eddiken. Og sænk kartoflerne forsigtigt i. Når kartoflerne begynder at koge, koges de yderligere i 10-12 minutter. De kogte pommes vendes i en si, og når de er kolde, stilles de på køl i køleskab i en halv times tid.Varm olien rigtig godt i en stor gryde og steg dine fritter gyldenbrune! Heller for meget, end for lidt 🙂Ønsker man at fryse noget af portionen ned, tages pommes fritesene op, men de er gyldne, og ikke færdigstegte!Velbekomme!
[…] Prøv også min opskrift på: Verdens bedste håndskårne kartoffel pommes frites; […]