Lav din egen lækker hjemmelavet burger med burgerbøf, rustikke pommes frites og verdens bedste pommes frites sauce. Mums!
Kender I det… eller rettere sagt… husker I det fra tiderne før Corona nedlukning…?!
Følelsen af, at sidde på en hyggelig café eller restaurant. Man læser menuen og bestemmer sig til at bestille “Husets burger med rustikke, håndskårne pommes frites og hjemmelavet pommes frites sauce”. Det hele smager pragtfuldt, og når man så kommer hjem og eksperimenterer med at gøre kunsten efter i eget køkken, kan man aldrig ramme den samme smag. Hvorfor? Fordi hemmeligheden bag restaurantens saftige burgerbøffer er, at de består af meget andet end bare oksekød.
Med dagens opskrift kan jeg næsten garantere, at det er slut med mislykkede burgerbøffer og burger menuer i det hele taget. Opskriften på denne hjemmelavet burgerbøf er nem at gå til. Burgerbøffen er fryseegnet, så man sagtens kan lave flere burgere på samme tid og fryse ned til senere. Gør man det, vil jeg anbefale at fryse dem enkeltvis. Og når de først er dybfrosne, portionspakkes de i fryseposer. Jeg plejer at komme 4 styks i en pose, hvis jeg former dem store. Eller 6 styks til de lidt mindre burgerboller.
Jeg foretrækker at bruge Brioche burgerboller fra supermarkederne. Der er så mange gode – og i alle størrelser – at finde i supermarkederne i dag! Og den tid, jeg skal bruge til at bage brioche burgerboller, vil jeg hellere bruge på noget andet sjovt 🙂
Du får den saftigste burgerbøf – uanset om du steger den med det samme eller optøet.
Opskrift på saftig, hjemmelavet burgermenu med alt hvad man behøver!
Findes der noget bedre fast food, end en portion lækker, hjemmelavet burger af sprødstegt burgerbøf og med alt tilbehør?
Efter at have tilberedt disse burgere ved flere sammenhænge, og kun hørt positive feedbacks, har jeg virkelig glædet mig til at dele denne opskrift med jer. Ok kan kun sige, at denne burgerbøf vil, med ret stor sikkerhed, falde ind i jeres smag. Hvis I vel at mærke godt kan lide en rigtig god, hjemmelavet burgerbøf med rustikke håndskårne pommes friter og hjemmelavet pommes frites sauce. Hvis burgerbøfferne skal fryses ned, skal det gøres inden stegning. Frys dem ned enkeltvis, fordelt på f.eks. et skærebræt med husholdningsfilm på, så de frosne burgerbøffer ikke sætter sig fast. Fordel de frosne burgerbøffer i fryseposer i den mængde, som ønsket. Hellere for mange, end for få… 😉
Opskriften på lige netop disse rustikke håndskårne pommes frites og pommes frites saucen kan du finde her og her.
Prøv også: Håndskårne rustikke pommes frites af søde kartofler;
Hjemmelavet burger - opskrift på nem og lækker
Ingredienser
- 800 g oksekød gerne økologisk
- 100 g Tuc saltkiks kiks Smuldret
- 2 dl piskefløde (eller sødmælk)
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk hvilløgspulver (eller hvidløgsalt)
- 0,5 tsk cayenne peber
- 0,5 tsk All round krydderiblanding
- 2 stk æg
- 1 spsk flagesalt (eller mere)
- 0,5 tsk friskkværnet sort peber
- 0,5 tsk oregano, tørret gerne økologisk
- 4 skiver cheddar ost
- 1-2 spsk saltet smør, til stegning
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser i en stor skål. Smuldr kiksene direkte ned i skålen. Ælt farsen godt, og smag evt. til med mere salt og peber.Tildæk bøffarsen og lad den stå på køl i en halv time.Inden stegningen laves zig-zag riller, ligesom det er vist på billedet herunder. Det forhindrer bøfferne i at klumpe ind under stegningen.Steges i på lidt over medium varme, i 3 minutter på hver side. Vendes evt. af flere omgange. Ca. 3-4 minutter inden burgerbøfferne er færdigstegte, dækkes de med en skive cheddar ost indtil kanterne smelter, og osten bliver blød. Se billederne under opskriften.Jeg foretrækker min burger bygget af følgende tilbehør og rækkefølge:Samme hjemmelavet pommes frites sauce eller ketchup, som smørelse, friskskyllet sprød grøn salat efter eget valg, syltede agurker, rødløg ringe, ristet bacon og tomatskive.Velbekomme!
Noter

[…] Disse hjemmelavede, sprøde pommes frites er det bedste jeg nogensinde har smagt. De er rustikke, håndskårne og har masser af smag og knas. Det bedste ved denne opskrift er, at disse pommes frites kan fryses ned, når de er halvstegte. Så man kan sagtens lave en megastor portion og fryse ned, til næste gang man får gæster eller man selv har lyst til at nyde sådan en lille håndfuld. De nedfrosne pommes frites kan steges direkte fra fryseren, og du behøver engang at huske at tage dem ud. Det samme kan du gøre med burgerbøfferne, og opskriften på dem kan du få her. […]