Lange, sprøde, slanke og smagfulde italienske brødstænger grissini med oliven og tomat smager fantastisk til stort set alt. Vi spiser dem til suppe, med hummus, til dip, i picnic kurven, til tapas og som snacks. I weekenden var min datter på besøg, og i stedet for at servere varm aftensmad, valgte vi den nemme og hurtige løsning. Ostebord med masser af lækkerier, og sådan en håndfuld friskbagte grissini italienske brødstænger siger vi aldrig – nej tak til. Både min datter og jeg elsker at hygge omkring et lækkert tapas eller ostebord. Og det er så utrolig nemt at bage grissini selv. Denne opskrift giver 14 stk lange, slanke og knasende sprøde grissini. Min datters favorit er brødstængerne med oliven, hvorimod jeg er en stor fan af dem med ovntørret tomat.
Grissini eller italienske brødstænger med oliven og tomat
Disse hjemmelavede italienske brødstænger eller grissini har jeg lavet af en grunddej med frisk timian i. Efter dejen er hævet i 1 time, deles dejen i to, og man så kan vælge at komme de ting i, som man godt kan lide. Jeg havde et halvt glas stenfrie oliven i køleskabet, samt en lille portion af min hjemmelavet ovntørrede tomater. Til selve tapas bordet havde vi købt to slags oste, Gouda og Port Salut, to slags kødpålæg chorizo og parma skinke. Og naturligvis fik vi min hjemmelavede balsamico karameliserede rødløg til osten – game changer til ostebordet og osteelskeren. Og hvis I ikke har smagt det før, skynd jer at lave den. Det er så nemt, og så rækker den til flere gode hyggelige ostebord aftener. Karamelliseret rødløg er et must spise til ostebordet, hvis I spørger mig.
Grissini eller italienske brødstænger med oliven og tomat
Ingredienser
- 5 dl vand, lunkent
- 2 tsk tørgær
- 1,5 tsk salt
- 700 g hvedemel Tipo 00
- 100 g durummel
- 1 dl økologisk jomfru olivenolie
- 1 tsk sukker eller honning
- 10 kviste frisk timian (kun de små blade)
- 10 stk soltørrede tomater (drænede)
- 50 g oliven u/sten (jeg bruger Nettos)
- 3 spsk surdej (valgfrit)
Sådan gør du
- Bland alle tørre ingredienser sammen - inkl. tørgær.Opløs surdej i vandet og vend det halve af mel massen heri. Pil de grønne blade af timian stilkene og kom i dejen. Vend den resterende melmasse heri, samt olivenolie.Ælt på røremaskine til ensartet blød dej. Stil dejen tildækket til hævning i 1,2 time enten i stuen eller i ovnen med kun lyset tændt. Halver dejen og kom finthakket oliven i den ene del, og tomater i den anden.Alt dejen forsigtigt, vej ca. 80 g pr. styk. Rul dejen ud til tynde lange stænger (ca. 1 cm i diameter) pensl med olivenolie og drys med Maldon flagesalt. Der kunne være 7 stk grissinis af gangen på min bradepande.Grissini bages ved 220 grader forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter (afhænger af ovnen). Hvis ikke de friskbagte grissini skal spises med det samme, skal de pakkes ind i et rent viskestykke og opbevares mørkt i en pose.
[…] også gerne: Grissini – italienske brødstænger med tomat og oliven og Blommemarmelade med lime og […]