Go Back Email Link

Grissini eller italienske brødstænger med oliven og tomat

Diana Winther
De sprøde, nybagte grissini kan sagtens fryses ned, men de kan blive en smule bløde, når de optøs. Lun de optøede grissini i ovnen eller på en bord brødrister i 5 minutter, så bliver de gode igen.
Hver grissini er ca. 32 cm lang.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 15 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter
Ret brunch, ostebord, Picnic, Snacks, tapas
Køkken Fransk
Kalorier 69 kcal

Ingredienser
  

  • 5 dl vand, lunkent
  • 2 tsk tørgær
  • 1,5 tsk salt
  • 700 g hvedemel Tipo 00
  • 100 g durummel
  • 1 dl økologisk jomfru olivenolie
  • 1 tsk sukker eller honning
  • 10 kviste frisk timian (kun de små blade)
  • 10 stk soltørrede tomater (drænede)
  • 50 g oliven u/sten (jeg bruger Nettos)
  • 3 spsk surdej (valgfrit)

Sådan gør du
 

  • Bland alle tørre ingredienser sammen - inkl. tørgær.
    Opløs surdej i vandet og vend det halve af mel massen heri. Pil de grønne blade af timian stilkene og kom i dejen. Vend den resterende melmasse heri, samt olivenolie.
    Ælt på røremaskine til ensartet blød dej.  Stil dejen tildækket til hævning i 1,2 time enten i stuen eller i ovnen med kun lyset tændt. 
    Halver dejen og kom finthakket oliven i den ene del, og tomater i den anden.
    Alt dejen forsigtigt, vej ca. 80 g pr. styk. Rul dejen ud til tynde lange stænger (ca. 1 cm i diameter) pensl med olivenolie og drys med Maldon flagesalt. Der kunne være 7 stk grissinis af gangen på min bradepande.
    Grissini bages ved 220 grader forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter (afhænger af ovnen). Hvis ikke de friskbagte grissini skal spises med det samme, skal de pakkes ind i et rent viskestykke og opbevares mørkt i en pose.
Keyword brødstænger, grissini, snack, tapas