Jeg har lige spist én af disse sukkefrie fersken ispinde med brombær, og ved I hvad? De smager fantastisk! De er friske, bløde og cremede indeni, selvom de er lavet af fersken frugt. Og så er de sunde! Jeg var lige ved at spise én til, men blev enige med mig selv at gemme den til i morgen. Fersken ispindene er ret nemme at lave, og kræver ikke andet end en ispinde form.
Sunde fersken ispinde med brombær
Disse sunde fersken ispinde med brombær har jeg lavet i min gamle silikone isform fra Silikomart. Men de kan sagtens laves i nogle lodrette plastik isforme også. Det eneste, der her måske vil drille lidt er, at skulle sætte brombærne fast – inden ferskenmassen hældes i forme. Men med lidt øvelse, er jeg sikker på, at det vil lykkes.
Ferskner smager virkelig lækkert, og man kan bruge dem både i salater, marmelade, is og smoothies. Forresten det med smoothies! Når jeg har travlt eller har lyst til at lave en hurtig smoothies TO-GO og tage med i bilen, kan jeg finde på at blende én af fersken ispinde (og ja, pinden trækkes ud først ;-)) med et glas mandelmælk og en spiseske Udo’s choice olie. Og voila! Nem løsning på en lynhurtig, lækker fersken smoothies – lige ved hånden. Nemt og praktisk! I opskriften har jeg valgt at bage fersknerne i ovnen, både fordi smagen og sødmen kommer til udtryk, og fordi de så bliver blødere og dermed nemmere at blende. Se trin for trin billede under opskriften.
- 4 meget store ferskner
- 1 spsk flydende glukose
- 3 spsk vand
- 2 spsk druesukker
- 1 knivspids salt
- ½ tsk flydende vanilje
- 1 spsk citronsaft
- ½tsk cremodan pulver (eller ⅓ tsk rød melatin)
- en håndfuld brombær
- Skyl og del fersknerne i både. Bag i en forvarmet ovn på 180 grader (almindelig ovn) i ca. 40 minutter.
- Blend med en stavblender sammen med resten af ingredienserne.
- Halvér brombær og læg dem i forme.
- Hæld fersken massen i.
- Stil i fryser til mimimum 5-6 timer.
- Nyd med god samvittighed.

Se også gerne mine opskrifter på: Sund bananis med ingefær og gurkemeje; Blåbæris; Hjemmelavet is med karameliserede hasselnødder; Rabarberis; Jordbæris; Skyr is og Italiensk stracciatella mælkeis med kaffesirup
Tak fordi du havde tid og lyst til at læse med i dag <3
Vidste du, at du kan følge mig på instagram HER hvor jeg deler glædelige øjeblikke fra min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.