Jeg hører nok til den del af den danske befolkning, som elsker auberginer i alle afskygninger. Som én, der er født og opvokset i et land, hvor der dyrkes auberginer, og hvor de er en hverdags grøntsag på menuen, har jeg efterhånden lavet opskrifter med aubergine i mange år. Og ligegyldigt om de er grillede, kogte, råstegte eller ovnbagte, smager de formidabelt! Det eneste negative der er at sige om dem er, at de er for bløde til at blive spiralizet i en Spiralizer maskine. Og så smager de mærkeligt rå. Bvadr!!! I dagens indlæg har jeg samlet 7 af mine bedste og mest læste opskrifter med aubergine, som jeg selv tit laver og som smager, så englene synger!
Mine 7 bedste opskrifter med aubergine
1. Denne simple Auberginetærte med ricotta ost, grillede peberfrugter og hvidløg smager fantastisk! Den er lækker som den er, eller sammen med ovnstegt kylling eller denne lammekrone.
2. Caviar de auberge eller auberginecreme er rigtig god som dip til både brød og grøntsager, samt smørrelse på sandwicher. Auberginecremen er nem at lave, og kan holde sig frisk i køleskabet i op til en uges tid. Jeg laver altid en ekstra portion til fryseren. Auberginecremen er lækker som tilbehør til hjemmelavede kyllingefrikadeller eller til de traditionelle frikadeller.

3. Rigtig sommerlig, let og simpel georgisk inspireret aubergine salat med hvidløg og mayonnaise. Den smager fantastisk til alt, og jeg kan spise store portioner af denne sammen med noget lækkert sprødt hjemmebagt brød. Uhmm…
4. Jeg elsker små retter som disse tapas eller små hapsere. Her har jeg lavet aubergineruller med kyllingesalat i råstegte aubergineskiver. Perfekt til tapas eller buffet bordet!
5. Denne her moussaka med grillede auberginer er en hyppig ret på de kødfrie dage herhjemme. Kødet erstattes af granuleret soya fra Soy4you – enten den lyse eller den mørke, alt efter hvad jeg har. Den smager virkelig godt, og mætter mindst lige så godt, som den originale version med kød. Moussakaen er velegnet til fryser.

6. Rigtig smagfuld og hyggelig simremad til de kolde, mørke aftener. Jeg er vild med denne georgisk inspirerede gryderet med auberginer, peberbrugt og oksekød! Her om vinteren laver jeg tit denne gryderet, og vi elsker at spise den sammen med hjemmebagt, armensk Matnakash brød.
7. Sidst men ikke mindst min favorit, græsk inspireret Auberginesalat med perlebyg, ovnbagte cherrytomater, gedeost og mange andre sunde sager. OMG! Det er længe siden jeg har haft lavet den! Jeg tror jeg vil lave den på fredag, hvor vi får venner til spisning.
TAK FORDI DU HAVDE TID OG LYST TIL AT LÆSE MED I DAG
Jeg vil blive så glad, hvis du får lyst til at følge mig på instagram HER hvor jeg deler min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Tak for skøn inspiration. Jeg er ved at trappe ned på kød og auberginen synes som et godt alternativ. Netop hjemkommet fra Sevilla med masser af fantastiske vegan tapas søgte jeg inspiration og fandt den hos dig.
Kære Susan,
Velbekomme! Det er så givende at kunne inspirere!
Tak for du læser med <3
Kh Diana