En af det allerbedste ting min mormor har lært mig er at blande ristet løg i kartoffelmos. Har I smagt det? Hvis ikke, er det på tide at prøve det. Kartoffelmos og ristet løg er skabt for hinanden! Smagen og teksturerne fra den fløjlsbløde kartoffelmos kombineret med det sprøde, ristede løg passer sammen som hånd i en handske! Ubeskrivelig god smag! Kartoffelmos pizza med ristet løg og bacon er blevet vores topfavorit spise, når valget ender på hjemmelavet fastfood. Det er så lækkert!
Opskrift på sprød kartoffelmos pizza med ristet løg og bacon
Det er så skønt med nemme retter, som ikke tager ret lang tid at lave. Pizzadej har jeg som regel altid lager af i fryseren. Man kan jo lige så godt ælte ekstra pizzadej, når man alligevel er i gang. Dejen holder sig fint i fryseren, og hæver som den skal, når den bliver bagt. Har man ikke pizzadej i hjemmet eller hvis det skal gå stærkt, kan man enten bruge færdiglavet pizzadej, nogle færdigbagte pizzabunde (min favorit er surdejsbunde fra Premier, som kan fås i Netto eller bare smøre hele fyldet på en tortilla 😉
Andre opskrifter på hjemmelavet pizza: Kylling kebab pizza på 10 minutter; Low carb pizza med sprød blomkålsbund; Spinattærte formet som juletræ; Quesadillas med kylling og edamame tortillas; Pizzasnurrer med kalkunbacon, tomat og hvidløgsdressing; Fuldkorns pizzabåde med butternut squash, spinat og ricotta ost.
Til kartoffelmosen bruger jeg altid bagekartofler, som både smager godt og koger hurtigt. Kartoffelmosen bliver luftig og let, hvilket er et must for denne pizza. I denne kartoffelmos pizza med ristet løg og bacon har jeg nemlig erstattet tomatsaucen med luftig og cremet kartoffelmos, tilsat smør, krydderurter og ristet løg. Kartoffelmosen smager så godt, at man virkelig skal passe på ikke at spise halvdelen af den inden man overhovedet går i gang med selve pizzaen 🙂
Er man til langtidshævet pizzadej, er denne opskrift på pizzadej vildt god!
Kartoffelmos pizza med ristet løg og bacon
Ingredienser
Til pizzadejen:
- 1 brev tørgær
- 900 g lunkent vand
- 700 g hvedemel Tipo 00
- 100 g durum mel
- 100 g grahamsmel
- 2 tsk fint salt
- 1 tsk sukker
- 0,5 dl olivenolie
Til pizzafyldet:
- 8 stk bagekartofler
- 1 dl ristet løg (eller mere)
- 50 g Lurpak smør, gerne usaltet
- 1 dl piskefløde 38%
- 1 knsp salt og peber (efter smag)
- 500 g hel bacon (vægt uden fedtsvær og skind)
- 400 g revet mozzarella ost
- 5 stk forårsløg, snittet
- 0,5 tsk chiliflager (kan undlades)
Sådan gør du
Sådan laves pizzadejen:
- Bland alle tør ingredienser sammen i en skål, også tørgæren. Hæld vand i røremaskine skålen, tilsæt evt. 3 spsk surdej, hvis du har det. Vend melassen i og rør en blød pizzadej. Start med at køre maskinen med middelhøj hastighed i de første 10 minutter, og herefter 5 minutter på fuld kraft. Dejen er færdig, når den slipper indersiden af skålen. Er den for våd, tilsæt mere mel. Dejen må ikke være for hård. Kom dejen tildækket på køl i mindst 4-5 timer eller til dagen efter.Når dejen er færdighævet, æltes den let, vejes og deles i 4 dele. Lad de 4 dej klumper hæve yderligere i 1 time inden pizzaerne endeligt formes og fyldes.
Kartoffelmos pizza fyld:
- Skræl kartofler og kog i letsaltet vand i 35 minutter. Vandet skal lige dække toppen af kartoflerne, så ikke for meget vand. Det er ok, hvis kartoflerne falder sammen.Skær bacon i rustikke strimler, og rist den uden fedt på panden til det er sprødt. Vend de ristede bacon på sammenfoldet køkkenrulle så det overflødige fedt drænes fra. Kom bacon i en separat skål. Stil til side.Mos kartoflerne, tilsæt fløde og smør. Smag til med salt og peber. (Hold tilbage med salt, da der er meget salt i røget bacon). Tilsæt ristet løg.
Sådan samles kartoffelmos pizzaen:
- Rul pizzadejen ud, og fordel den bløde, varme kartoffelmos over dejen. Er dejen blevet for kold, bliver den fast og svær at smøre på pizzadejen. Den kan varmes i mikroovnen.Drys mozzarella ost over kartoffelmosen. Top med med de ristede bacon og bag på maksimal varme (almindelig ovn, og gerne på en pizzasten) på den nederste rille i ovnen i 7-8 minutter.De færdigbagte pizzaer toppes med snittet forårsløg, chiliflager og evt. ekstra kartoffelmos.Enjoy!
Gå til opskriftsindeks ved at klikke HER.
Skriv et svar