★
I dag skal det ikke handle om jul, julekonfekt og æbleskiver, men om hjemmelavede mozzarella pops. Jeg skal takke min søn for at have inspireret mig til at lave disse mozzarella pops. Han har rigtig længe plaget mig til at smage de mozzarella sticks, som han ofte købte med hjem fra byen, eller rettere sagt fra den lokale pizzarier. De færdigkøbte mozzarella sticks med tilhørende hvidløgsmayo er panerede, sprøde og friturstegte, og smager godt. Som du kan se her og her er vi ret glade for ost herhjemme, og jeg besluttede derfor at kaste mig ud i projekt sunde hjemmelavede mozzarella pops – uden friturstegning.
Heldigvis havde jeg en elektrisk cake pops bager, som jeg har brugt til at bage popsene i. Fordelen ved at bage mozzarella popsene i den er, at hullerne er små, så de færdigbagte mozzarella pops bliver kun 3 cm i diameter. De kan sagtens bages i en æbleskivebager eller en æbleskivepande, men der bliver de meget større.
- 1 ds Danerolles croissant dej
- 100 g revet mozzarella ost 16%
- 100 g revet rød cheddar ost
- 1 stk frisk Galbani mozzarella ost
- 2 stk æg
- salt og peber
- Kom ostene og æg i en skål og blend med en stavblender.
- Drej croissant "dej rullen" ud af dåsen (den er forskåret ud til 6 croissanter). Rul dejen ud på et mel drysset bord, og skær dejen ud så der bliver 24 lige firkanter.
- Med en teske fordeles osten på disse firkanter og dejkanterne limes sammen som en kuvert, og formes til en lille kugle. (Se billedcollagen under opskriften).
- Bages i cake pops bageren indtil indikatorlyset slukker (i ovnen skal de bages i 20 minutter på 180 grader alm.ovn).
- Spis sammen med en sprød salat.
- Velbekomme!



★
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.