Laks, laks og atter laks! Og nu med sprøde spinatvafler. Behøver vafler være søde, smurte i tyk lag nutella, sirup eller , ja, … you name it. Ikke at de ikke smager godt i den søde udgave, men var der ikke nogen der sagde varieret kost? 😉 Aj, okey, jeg spiser begge dele, og jeg er slet ikke hellig, men disse her smager virkelig godt! Disse spinatvafler med cremet laksesalat er nemme at lave og ser lidt festlige ud.
Spinatvafler med cremet laksesalat
Hvis du følger min blog, kan du nok godt huske, at jeg faktisk har lavet disse vafler tidligere med estragon og koldrøget laks, se dem her. De er helt perfekte som forret eller som små hapsere serveret sammen med en lækker mousserende hvidvin/velkomstdrink.
- Til vaffeldejen:
- 250 g speltmel
- 100 g smeltet smør (60 sekunder i mikroovn på det laveste watt – jeg bruger 200 watt)
- 3 æg
- 3 tsk bagepulver
- 1 spsk boghedemel
- 1 spsk kartoffelmel (kan undværes, hvis ikke man ønsker man sprøde)
- 1/2 tsk salt
- 100 g drænet for vand spinat (gerne frossen)
- Til laksesalaten:
- 200 g varmtrøget laks
- 3 spsk peberrodssalat
- Til pynt:
- Blommetomater, citronskiver, frisk dild og ørredrogn.
- Vaffeldejen:
- Bland mel, bagepulver og salt sammen i en dyb skål og lav en uddybning. Hæld den smeltede smør heri sammen med æg. Rør dejen godt igennem. Hæld spinaten i skålen og bland med stavblender. Lad dejen henstå i 20 minutter og tilbered laksesalaten imens.
- Laksesalat:
- Pil skindet af den varmrøgede laks, smuldr kødet i en skål og rør sammen med peberrodsalaten. Smag til med salt og peber.
- Bag vaflerne som du plejer. Jeg bruger altid fedtstof på spray inden jeg hælder ny portion dej i min vaffeljern. Så sidder de ikke fast og bliver ekstra sprøde.
- Pynt, server og nyd!
TAK FORDI DU HAVDE TID OG LYST TIL AT LÆSE MED I DAG
Jeg vil blive så glad, hvis du får lyst til at følge mig på instagram HER hvor jeg deler min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Skriv et svar