Det er ikke så ringe at spise is med god samvittighed, specielt når sommeren atter er på vej til Danmark 😉 Da vi var i Toscana, spiste vi meget italiensk gelato (hvem gør ikke det?) Jeg har, som regel, ikke så svært ved at sige nej tak til de søde fristelser, men da vi stod foran Dondoli gelateria i San Gimignano, som er kåret som verdens bedste is i 4 år i træk, var jeg solgt. Efter vi kom hjem, måtte der findes på alternativer. Og lad mig være helt helt ærlig: disse bananispinde smager ikke så godt, som en lækker gammeldags isvaffel, desværre… Men de er et sundt, mælke- sukker – og fedtfrit alternativ til flødeisen, hvis man, vel at mærke, er til den mere slanke linje, eller hvis ikke man vil være fyrre, fed og færdig… No way! Fyrre er jeg godt nok allerede blevet (og det er jeg meget meget glad for, for hvad er alternativet?), men alt det andet holder jeg mig væk fra så længe jeg kan 🙂 Disse bananispinde smager af frossen banan og indeholder acai, som giver dem den karakteristiske brune, chokoladelignende farve. Acai er kendt som superfood, og er meget rig på C-vitamin og antioxidanter. Opskriften er meget simpel, den kræver blot en silikone isform eller hvad du nu har.
P.s. min veninde havde ikke nogle isforme og lavede disse i små farvede bæger fra Danone yoghurt. De var vellykkede og søde.
- Opskriften er til 6 stk ispinde:
- 4 stk store frosne, let optøede (modne) bananer
- 1 ps acaiberry optøet (frostvare fra Irma)
- 1 stk husblas
- Lad husblasen ligge i kold vand i 10 minutter. Vrid og rør i den let opvarmede acaiberry.
- Blend acayberry sammen med de frosne bananer med stavblender til ensartet masse.
- Hæld i formene og stil i fryser i minimum 2 timer.
- Pynt med smeltet hvid chokolade.
- Tages ud af fryser ca. 10 minutter inden de skal nydes.
Knus Diana <3
MollyRose'n'Honey skriver
De ser rigtig gode ud! Dem vil jeg glæde mig til at prøve 🙂
dianawi skriver
De smager også virkelig godt! Jeg håber de blev gode 🙂
Kh Diana
Camilla skriver
Hold op, hvor er de bare fine, og så utroligt simple at lave. De skal helt sikkert prøves af (:
http://cammi.dk