♡
Forrige weekend havde vi besøg af vores gode venner. Vi havde planlagt, at vi skulle ud at spille en runde golf, hvorefter vi skulle hjem til os og hygge. Golf blev det, desværre ikke til på grund af vejret, men til gengæld blev det til et rigtig hyggeligt selskab med disse små anretninger som små appetitvækkere, inden vi skulle have hovedretten. Og som du nok allerede har spottet, er jeg ret vild med små retter med stor smag. Disse kræmmerhuse fra Karen Volf har været i mine tanker i et stykke tid, men jeg ikke rigtig haft fingrene i dem tidligere fordi, de var upraktiske med fyld, som nemt væltede ud.
Chilistegte tigerrejer i små kræmmerhuse
Forleden gjorde jeg rent i vores glasskab, hvor jeg fandt vores cognac glas fra Normann Copenhagen, som vi kun har 4 styks tilbage af (jeg har desværre været lidt for ivrig med viskestykket 🙁 De er meget sprøde og kan nemt gå i stykker… Ups, jeg har ikke fortalt min mand det :-))
Opskriften på disse chilistegte tigerrejer i små kræmmerhuse er meget enkel. Den består af tigerrejer (of course), avocadocreme og lidt grønt til pynt. Jeg har stillet dem op, så fyldet bliver i kræmmerhusene. Jeg synes da også de ser lidt mere indbydende ud, når de står op. Jeg fandt en pose belugalinser i køkkenskabet, som jeg havde brugt til dette projekt tidligere. (De har godt nok haft mange anvendelses muligheder, i mit hjem, disse belugalinser … ;-)) Og det er så fedt, at de er sorte! Og både det visuelle og de smagsmæssige resultat var vi ganske tilfredse med alle sammen. Kombinationen af avocadocremen og de chilistegte rejer er ubeskrivelig lækker! Servér dem som små appetitvækkere til velkomstdrinken, til fest og hverdag, til venindeaftener eller blot til en du holder af!
- 4 stk små kræmmerhuse fra Karen Volf
- 4 stk tiggerrejer
- 2 spsk olivenolie til stegning
- 2 spisemodne avocadoer
- 2 fede hvidløg
- ½ håndfuld frisk koriander
- 20 g frisk ingefær
- 1 spsk creme fraiche 18%
- salt, peber
- lidt forårsløg og dild til pynt
- Steg tigerrejerne med stødt chili, og læg dem på et stykke køkkenrulle.
- Lav avocadocremen:
- Hak ingefær, hvidløg og koriander i en minihakker. Mos avocadoen til pure med en gaffel og bland det sammen med ingefærmassen. Rør creme fraiche i og smag til med salt og peber. Så er avocadocremen klar.
- Snit tynde strimler af forårsløg og kom dem ned i en skål med iskoldt vand med masser af isterninger. Det iskolde vand får strimlerne til at krølle.
- Kom lidt belugalinser i bunden af glassene og anret som på billedet.
- Velbekomme!
♡
Er de små kræmmerhuse fra Karen Wolf ikke for søde til det? Har en opskrift med krebsesalat men er i tvivl om de kan bruges?
Hej Morten,
Det er smag og behag. Kræmmerhusene er meget lidt søde, men den saltede smag fra salater, synes jeg “supplerer” godt for den lidt søde smag.
Du kunne evt. prøvesmage ét med krebsesalat?
Jeg så disse små kræmmerhuse i Netto i dag under “spotvarer”
De bedste hilsener Diana