Hej alle sammen! Jeg håber i hygger jer trods den rasende Egon.
Og til dem, der er ude lige nu, håber jeg I når godt hjem.
Aubergine er den grøntsag, som jeg rigtig godt kan lide. Det er også en grøntsag, som jeg ofte tænker på at udvikle opskrifter med. Så idag får du min opskrift på tapas med aubergineruller og kylling. Er du allergisk eller kan du ikke lide valnødder, kan de sagtens undlades. Retten kræver ikke den store forberedelse. Det er dog hurtigt og praktisk at koge kyllingen i forvejen, da denne skal køle af og hakkes til fars i en hakkemaskine. Vælger du at tilberede auberginerullerne med valnødder, skal disse også finhakkes til pure med hvidløg. Auberginerullerne kan serveres som tapas med kylling eller små hapsere til velkomst. Det er meget hyggeligt og vil uden tvivl vække begejstring at servere disse små appetitvækkere, som kan tage den værste sult.
Tapas med aubergineruller og kylling
Det er oplagt at servere disse små bidder alene til små selskaber, hvor der bare skal nippes lidt, eller som små hapsere til større fester, hvor hovedretten serveres senere.
Sidegevinsten af denne opskrift er, at den indeholder lav antal kulhydrater og højt med proteiner per person. Så spiser du efter LCHF diæt, er denne opskrift lige noget for dig. Nederst i indlægget kan du se to “backstage” billeder af kyllingefyldet og de stegte aubergine skiver.
- 2 store auberginer
- ½ dl økologisk rapsolie koldpresset til stegning af auberginer
- 50 g valnødder
- 4-5 fede frisk hvidløg
- Løgpulver, Santa Maria (knivspids)
- 2 spske græsk yoghurt 10%
- 500 g kyllingekød, kogt
- Salt og friskkværnet sort peber
- Aubergine skiverne:
- Skær toppen og bunden af auberginerne og skær dem i ca. 0,5 cm tynde skiver på langs. Forvarm stegepanden med olien og steg skiverne på begge sider indtil gylden farve (de må ikke brænde). Undgå at stege dem under lav varme, da auberginerne har en evne til at suge olie til sig. Salt skiverne på den éne side og lad dem hvile på et stykke køkkenrulle papir.
- Kyllingefyldet:
- Hak valnødder og hvidløg fint sammen indtil massen nærmest bliver fugtig af nøddeolie. Tag valnøddemassen ud af hakkemaskine skålen. Hak herefter kyllingekødet fint. Bland alle ingredienser sammen. Rør med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.
- Velbekomme!

[…] også min: Tapas med aubergineruller og kyllingesalat; Balsamico glaseret kylling med mozzarella og tomat; Kung Pao chicken med bok choy og nudler; Rød […]