Den første gang jeg spiste rigtig, lækker mexikansk mad, var da vi var på rejse gennem USA sammen med vores gode venner for nogle år siden. Taco Bell restauranterne var det første og det mest praktiske valg på de varme og til tider langstrakte køreture, hvor vi bare skulle tanke hurtigt op, og hvor det samtidig skulle være lidt lækkert og autentisk. Mexikanske tortilla ufoer med oksekød og masser af snask fyld, vækker derfor hyggelige minder om en uforglemmelig rejse, som rummede mange kulturelle og kulinariske oplevelser.
Mexikanske tortilla ufoer med oksekød, spinat og masser af snask
Mexikanske tortilla ufoer med oksekød, spinat og masser af snask er vores absolut bedste, og hyppigste løsning på nem og hurtig hverdagsmad. De er ret nemme og overskuelige at lave, og kræver næsten ingen forberedelsestid udover kødet, der skal steges. De bliver sprøde og smager fantastisk! Alle, der har smagt ufoerne er helt oppe at flyve 😉 Så sent som i forgårs lavede jeg dem igen, da ungerne var hjemme og besøge os på Mors dags. Også her var de et kæmpe hit! Og jeg er næsten sikker på, at de kan gå ind og blive en hyppig favorit ret i jeres køkkener ♡
- 1 ps original tortilla fra Santa Maria i str Large med 8 stk i (fås i Netto)
- 500 g 3-7% oksekødfars
- 1 knivspids stødt spidskommen
- 1 knivspids chili (kan undværes)
- 1 knivspids rosen paprika
- salt og peber
- 1 dåse Dip nacho cheese fra Santa Maria (fås i Netto)
- 4 håndfulde frisk, skyllet spinat
- 4 spsk revet cheddar ost
- 4 spsk revet gouda ost
- 8 stk cherry tomater (hakket)
- 2 avocadoer
- 200 gram creme fraiche
- 3 fed hvidløg
- 4 taco skaller
- Start med at lave guacamole ved at blande avocado, hvidløg, creme fraiche, salt og peber. Stil på køl.
- Steg kødet under omrøring i en pande - uden fedtstof, og tilsat spidskommen, paprika, chili og smag til med salt og peber. Tag af varmen.
- Skær en lille tortilla cirkel på ca. 12 cm i diameter ud af de fire tortillaer. Så du får 4 stk af de små og 4 stk af de normale størrelser.
- På et skærebræt bygges ufoen i følgende rækkefølge:
- Start med den største tortilla, læg 3 spsk oksekød, 2-3 tsk Dip nacho cheese, taco skaller, halveret og lagt side til side så de danner en hel cirkel, 2 spsk guacamole, en håndfuld spinat (evt. hakket), revet ost (begge typer) og afslut med finthakket tomat.
- Herefter dækker du fyldet med den lille tortilla cirkel og samler kanterne fra den nederste, største tortilla op over og rundt om den øverste, lille tortilla cirkel. (Se evt. billederne). Stil tortilla ufoerne til side med samlingerne nedad og pres let ned med hånden.
- Varm en (eller to, hvis det skal gå stærkt) lille pande og steg hver tortilla ufo i lidt olivenolie på langsom varme, så osten kan nå at smelte.
- Nydes eventuelt toppet med ekstra guacamole og tomater!
- Velbekomme!
[…] lave selv, og de smager fantastisk som tilbehør til indisk mad, forskellige gryderetter eller som tortilla wraps. Inspirationen til denne opskrift på Chapati pandebrød fik jeg under ferien på Maldiverne sidste […]