Chiafrø er nok årets mest populære ingrediens til morgenmad. Primært til kold overnight chiagrød – det vil sige en grød, som skal stå i køleskabet natten over. Grunden til det er, at chiafrø har en kolossal god evne til at suge væske og jo længere de små frø ligger i væske jo mere geleagtige bliver de. Kold chiagrød med skyr og nutella er da også en af de mange chiagrød opskrifter jeg selv har på bloggen.
Kold chiagrød med skyr og nutella
Nutella er ikke noget, som jeg (mærkeligt nok :-)) spiser ret meget af. Men blandet sammen med skyr eller græsk yoghurt 10% giver det virkelig en konge smag og en skøn cremet konsistens. Den smager fantastisk, og toppet med friske frugter, som figner og granatæblekerner, kokoschips og en lille chokoladeganache blomst, får man her en smags oplevelse af grød udover det sædvanlige. Mums, siger jeg bare!
- 2 spsk chiafrø
- 3 dl mandelmælk
- 200 g skyr eller græsk yoghurt 10%
- 1 spsk nutella
- ½ tsk vaniljesukker
- 2 stk figner
- 1 stk granatæble
- kokoschips
- Læg chiafrø i blød i mandelmælk (rør godt i det) natten over og stil i køleskab.
- Dagen efter blandes chiafrømassen med skyr, vaniljesukker og nutella
- Toppes med frugter, granatæblekerner og kokos chips
- Nydes koldt.
Ønsker du at se mine andre opskrifter med chiafrø, kan du se dem HER HER og HER
Denne version af chiagrød er helt klart min favorit. Når jeg laver den med græsk yoghurt, kan jeg finde på at blande en spiseske Proteinpulver i den. Det giver ekstra mæthedsfornemmelse, som holder i rigtig mange timer.
Indlægget indeholder affiliate links.
〉 TAK FORDI DU HAVDE TID OG LYST TIL AT LÆSE MED I DAG 〈
Vidste du, at du kan følge mig på instagram HER hvor jeg deler glædelige øjeblikke fra min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.