DIY: How to made Easter egg with flowers
Denne DIY var lidt længe undervejs på grund af den (irriterende) influenza. Det er flere år siden jeg sidst var syg med influenza, men jeg synes godt nok det var en hård omgang denne her gang 🙁
Nå… tilbage til sagen 🙂 Dette søde påskeæg er måske ikke en fryd for maven, men for øjet. Det kan bruges som flot påskepynt, dekoration til påsken eller blot til at give i for eksempel værtindegave. Jeg lavede den sidste lørdag, og blomsterne står stadig som nyplukkede (eller ny hentede fra grønttorvet hedder det vel?)
Det store papæg havde jeg gemt fra sidste år. Der var farverige billeder på, og jeg fik malet det med en hvid mat akrylmaling fra “Galeria” og sprøjtet med guldspray farve igennem et stykke kagepapir.
Selve ægget er stort og rummeligt, og måler 35 cm x 20 cm. For at spare på oasisen, som jeg har stukket blomsterne i, har jeg udfyldt bunden af ægget med nogle flamingo “klodser”. Nogle af blomsterne, f.eks. ranunkler og gerbera er svære at stikke i den våde oasis på grund af deres bløde stilke. Jeg har derfor stukket hul i oasisen inden jeg satte blomsterne i. Jeg brugte sugerørs enden af skeen fra mit Irish coffee sæt 😉 Se billederne nedenfor.
XO Diana
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.