♡
Hjemmelavet blåbæris er blevet den nye sort indenfor de sidste år. Man kan efterhånden købe professionelle ismaskiner flere steder, og isbøger med opskrifter på hjemmelavet is findes der også en del af til enhver smag. Hjemmelavet blåbæreis er blevet en topfavorit herhjemme. Den er hovedsageligt baseret på mælk, og kan derfor indtages med god samvittighed (alt med måde). Denne blåbæris er en af favoritterne herhjemme, når turen går til bæris. Mmmm… Føj, den smager bare godt! Alt for godt!
Den bedste blåbæris opskrift med en ismaskine
Om sommeren bruger jeg, som regel friske blåbær, ellers kan jeg bedst lide den økologiske version fra Änglamark. Når jeg ser billederne, synes jeg godt jeg kunne have peppet is farven lidt op ved at tilsætte et par dråber lilla konditorfarve. Når blåbær kommer i kontakt med mælk, bliver massen grå- blålig. Nå, skidt-pyt. Til gengæld er den helt naturlig, fedtfattig og uden alt mulige fokus pokus 🙂 Opskriften forudsætter en ismaskine.
- Til bærmassen:
- 300 g frosne blåbær
- 100 g sukker
- 1 citron (kun saften)
- Til isbasen:
- 500 ml sødmælk
- 100 ml fløde 38 %
- 100 g sukker
- 1 stk vaniljestang
- 1 tsk isstabilisator (jeg bruger altid cremodan, men 4 husblas eller 4 g melatin uden konservering kan også bruges)
- 20 g druesukker
- 50 g skummetmælkspulver (fås i bl.a. Bilka)
- 2 stk. æggelommer
- 2 spsk. flydende glukose
- Denne blåbær is laves på to dage.
- Dag 1: Blåbær skal overhældes med sukker og stå natten over. Blend bær og sukker sammen med citronsaft. Sigt massen og stil på køl, mens du går igang med at lave selve isbasen.
- Forbered og vej alle ingredienser til isbasen.
- Flæk vaniljestangen og rør med sukkeret. Rør cremodan med sukker og rør de to sammen (gem denne til senere).
- Mælk, fløde, flydende glukose, skummetmælkspulver, sukker, vanilje+vanilestang og salt sættes over i en non-stick gryde. Massen varmes op til ca. 40 grader under omrøring.
- Tilsæt nu sukkeret blandet med cremodan stabilisator og saltet, og derefter æggeblommerne.
- Varm massen op til 84 grader under konstant omrøring.
- Hæld massen over i en kold margrethe skål og blend sammen med bærmassen. Stil den på køl til dagen efter (det optimale er 12-24 timer)
- Dag 2:
- Ismassen sigtes for vaniljestangrester.
- Pisk ismassen med en elpisker i ca. 3-5 minutter inden den køres på ismaskinen.
- P.S. tjek eventuelt konsistensen af isen undervejs og rør rundt i isskålen for at fornemme om isen har den rette konsistens. Skal isen i fryserene, må man undgå at køre den for længe, ellers bliver isen for hård.
- Pyntes med krummer af kagerester, smuldret marengskys og spiselige blomster.
XO XO Diana ♡
Elsebeth skriver
Mon ikke isen får en mere blå farve, hvis man bruger de rigtige SMÅ blåbær; de er blå hele vejen igennem. De store amerikanske ‘blåbær’, som fås friske hele året, er kun blå udenpå; indeni er de hvide. Plukker man vilde blåbær på heden i Danmark, kommer man hjem med dybblå hænder og mund, og det er dem, der er de sunde blåbær. Änglamarks økologiske, frosne blåbær er de rigtige blåbær – de er små OG blå hele vejen igennem.
Diana Winther skriver
Hej Elsebeth,
Tak for dit gode råd. Jeg har spottet Änglamarks øko blåbær, og du har hrlt ret. De er spækket med antioxidanter og farve – både indeni og udenpå 👍🏻
Og isen her fortjener intet mindre ♥️
Mange hilsner Diana
Anna skriver
Den ser virkelig lækker ud, den blåbæris :-)))
Hvilken ismaskine bruger du?
dianawi skriver
Hej Anna,
Ja, tak. Jeg glæder mig til det bliver sommer igen, hvor min ismaskine bliver flittigt taget i brug igen 😉
Jeg har skrevet lidt om min ismaskine på denne opskrift med Rabarberis.
Se den her:
Kh Diana