Go Back Email Link

Ispinde med vaniljeskyr, blåbær og granola

Diana Winther
Skal opbevares i fryser.
Opskriften er til 6 stk ispinde i almindelig størrelse.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Dessert, Morgenmad, Snack
Køkken Alle
Antal 6
Kalorier 97 kcal

Ingredienser
  

  • 500 g vaniljeskyr (jeg bruger Thise 0,2%)
  • 2 dl mandelmælk
  • 2 blade husblas (kan erstattes med agar-agar)
  • 1 spsk akaciehonning eller agavesirup
  • 1 håndfuld friske eller frosne blåbær
  • 6 spsk granola (hjemmelavet eller købt)

Sådan gør du
 

Fremgangsmåde:

  • Læg husblas i blød i rigeligt vand i minimum 10 minutter. Kom mandelmælk og de udblødte husblasblade i en lille skål, og varm op i mikroovnen, indtil husblasen er helt smeltet. Når husblas massen er blevet lidt afkølet, hældes den i skålen med vaniljeskyr. Tilsæt akaciehonning, og rør godt rundt.
    Kom lidt vaniljeskyr i bunden af alle ispindeforme, og drys lidt granola og blåbær. Gentag det hele en gang mere, og afslut med granola og evt. honning - inden ispindene stikkes i formene.
    Fryses i minimum 6 timer, og nydes iskolde. For at man nemmere kan trække ispindene ud af formene, kan man sænke 1/3 del af formen i et fad med varmt vand og lade det stå i ca. 3-5 minutter. På denne måde løsner ispindene sig meget nemmere. (Som I kan se på billederne, har jeg været lidt for utålmodig).
    N.B. Der går i alt 1 spsk granola til 1 ispind. Opskriften til min hjemmelavede granola med Livets olie har jeg lagt op i selve indlægget. Hvis ikke man gider lave det selv, vil jeg anbefale at bruge Premieur granola med blåbær fra Netto.
Keyword granola, ispinde med vaniljeskyr, nem morgenmad, Sund sommersnack, sunde ispinde