Go Back Email Link

Honningkage Medovik bradepandekage med vaniljecreme og broken gel af havtorn

Diana Winther
Medovik smager bedst dagen efter. Kagebundene egner sig virkelig godt til at blive bagt flere dage (op til en måned) forud. Kagebundene skal blot pakkes tæt i husholdningsfilm og opbevares på frost. Bages bundene nogle dage i forvejen, kan de opbevares tætpakket og mørkt i et køkkenskab.
Se trin for trin billeder under opskriften.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Ret Dessert, Kager
Køkken Russisk

Ingredienser
  

Kagebunde:

  • 3 stk æg, Large
  • 4 spsk økologisk honning (helst mørk)
  • 200 g sukker
  • 50 ml vand
  • 500 g sigtet hvedemel
  • 50 g hvedemel (til udrulning af dej)
  • 100 g usaltet smør
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk fint salt

Vaniljecreme:

  • 500 ml letmælk
  • 2 stk pasteuriserede æggeblommer
  • 6 spsk hvedemel (sigtet)
  • 150 g sukker
  • 100 g smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk romessens
  • 1/2 dåse dulce de leche (kogt kondenseret mælk)

Broken gel af havtorn:

  • 400 g frosne havtorn
  • 5 spsk (eller mere) sukrin pulver
  • 2 dl vand
  • 3 tsk agar-agar

Sådan gør du
 

Fremgangsmåde - Kagebude:

  • Alle ingredienser vejes og stilles frem. 
    Kom honning i en non-stick gryde og varm op til kogepunket. Tilsæt natron og rør rundt til honningmassen skummer op (dette sker fordi natron går i reaktion med honning). Tilsæt sukker, salt og vand og rør rundt. Stil gryden på den varme kogeplade igen og varm op indtil sukkeret er smeltet. Massen vil skumme op igen og få en gylden farve. Tag af varmen, tilsæt smør og stil til afkøling i 15 minutter. 
    Æg piskes med en piskeris og tilsættes I den stadig varme honningmasse. Hæld massen over i en stor skål. Lidt af gangen tilsættes mel og dejen æltes. Dejen må gerne være blød og klistre lidt til fingrene.
    Del dejen i 10 ens kugler (brug evt. køkkenvægt) og stil tildækket i køleskab i 30 minutter.
    Rul dejen direkte på bagepapir og bag kagebundene i forvarmet ovn på 180 grader i ca. 5-7 minutter eller indtil bundene får en gylden karamelfarve.

Fremgangsmåde - Vaniljecreme:

  • I en non-stick gryde røres mel, sukker, vaniljesukker og æggeblommer sammen til en ensartet masse. Lidt af gangen tilsættes mælk og massen piskes med en piskeris. På en middelvarme, varmes mælken op under konstant omrøring. Lige så snart massen begynder at tykne, røres cremen fortsat med en træske indtil cremen begynder at slippe og danne ske "spor" i bunden af gryden. Tag af varmen og afkøl helt.
    Pisk dulce de leche i og tilsæt romessens. 

Fremgangsmåde - Broken gel af havtorn:

  • Kog havtorn, vand og sukrin i en gryde i 20 minutter. Blend og sigt massen (kasser frugtkødet) Tag lidt af havtorn saft, rør agar-agar pulver i og hæld i resten af den stadig varme havtorn saft. Når massen er helt kold, blendes den med en stavblender.

Sådan samles Medovik kage:

  • Smør vaniljecreme på 8 kagebunde, og havtorn broken gel på 2 af de midterste bunde. Kagekanterne hakkes fint i en blender og kagen drysses med kagekrymmel. Medovik er spiseklar ca. 4 timer efter, men smager bedst dagen efter.
Keyword bradepandekage, broken gel, havtorn, honningkage, medovik