I en stor bageskål blandes mel, sukker og tørgær sammen.
Tilsæt mælk, vaniljesukker og salt. Det hele røres godt sammen med en træske, hvorefter det smeltede smør tilsættes. Dejen æltes grundigt i ca. 15-20 minutter. Jeg har brugt håndkraft, men man kan sagtens bruge en røremaskine. Prik et hul i dejen med en finger. Hvis hullet forbliver som det er, er dejen klar. Del færdig æltede dej (1516 g) i to lige dele. Jeg fik to dejkugler á 758 g. Stil den ene (den blanke) dejkugle til hævning, tildækket på køkkenbordet. Den anden kugle (758 g) deles yderligere i to, så du får to dejkugler á 380 g. Den ene af disse to kugler tilsættes kakao+mælk og dejen æltes, indtil kakaoen er smeltet ind. Stil til side med et viskestykke over. Dejen skal hæve under stuetemperatur i 1 time.Den anden kugle (380 g) tilsættes sort pastafarve, og dejen æltes/strækkes godt indtil hele dejen er indfarvet jævnt. Stil til hævning i 1 time.Du skal nu arbejde med den brune og den sorte dejkugle.Tag den brune dejkugle (380 g) og del i 5 dejkulger så du får: 2x70g, og 5x45-47g. Gentag den samme procedure med den sorte dejkugle (vægten er den samme) (Se collage billedet under opskriften)Tag den blanke dejkulge (758g) og del denne i 5 kugler, så du får: 2x145-147g, og 5x86g. Du har nu i alt 21 dejkugler, du skal arbejde med. D.v.s. 6 store og 15 af de små. Leopard pletter:Nu er det bare med at rulle de brune ud i lange, tynde pølser -> svøbe dem ind i de sorte -> og igen svøbe denne her pølse ind i den hvide udrullede dej. Sørg for at de store dejkugler svøbes ind i de store og de små i de små. Se billederne. Du skal hele tiden måle, at længden af de udrullede pølser passer til din brødforms længde.Knips 3 små dejkugler af den sorte dejklump og rul den i en tynd pølse, og læg den i bageformen sammen med de andre dejpølser. Dette vil give enkelte sorte pletter, som er naturlige på et leopard print. Pensl med æggeblomme tilsat lidt vand. Bag brioche brødet i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 35 minutter. Lad brødet køle lidt af. Tag brødet ud af formen og bag yderligere i 10 minutter, så brød siderne bliver bagt. Nyd brødet lunt med nutella nøddesmør ;-) Den smager også himmelsk uden noget på. Brødet holder sig frisk i et par dage, men kan fryses skiveskåret. God fornøjelse!