Sund snack med skyr og jordbær uden sukker
Diana Winther
Opskriften er til 14 stk snacks i den angivne silikoneform. Husblas kan godt erstattes med agar-agar. Følg i så fald anvisningen på agar-agar emballagen.
- 400 g vaniljeskyr
- 3 stk husblas
- 50 ml vand
- 400 g jordbær (friske eller frosne)
- 100 ml vand
- 3 stk husblas
- 1 stk vaniljestang (kornene heraf)
- 2 spsk Sukrin sødemiddel
- 2 spisk proteinpulver med vaniljesmag
Husblas udblødes - 3 stk hver i sin skål i rigeligt vand i mindst 15 minutter. Den ene portion smeltes i mikroovn i 50 ml vand (10 sekunder af gangen på 600W).Tilsæt proteinpulver i skyr. Rør lidt vaniljeskyr i skålen med den varme husbas, køl af og rør denne skyr-husblas masse ud i resten af vaniljeskyr. Hæld den nu homogene skyrmasse på forme og stil i fryser i 20 minutter, eller indtil de er stivnet.Jordbær, 100 ml vand, sukrin og vaniljekorn (inkl vaniljestang) koges i 20 minutter. Fjern den udkogte vaniljestang, blend og sigt massen for finere tekstur.Fyld jordbærpureen over i formene med de stivnede skyr hjerter, som på billedet. Stil på køl i ca. 1 time.Opbevares i køleskab og nydes kolde.
Keyword mellemmåltid, skyr, snack, uden sukker