Følg mig på instagram HER ★ og på facebook HER
Kalenderen er allerede godt i gang med den 3. januar, og jeg sidder her med en kop grøn te, tænker på året der gik og nyder min sidste feriedag – inden det bliver hverdag imorgen.
2016 har været et travlt år med en del små og store forandringer – både i vores familie og i mit arbejdsliv. Forandringer, som jeg priser mig taknemmelig for kan lade sig gøre, og som åbner døre for nye muligheder og udvikling.
Bloggen har haft et lidt stille år med de 83 indlæg det blev til, svarende til ét indlæg ca. hver 4. dag – ikke at jeg ikke har haft lyst til at blogge. Jeg er vild med at dele og med at tage billeder, men det er hvad der var tid og overskud til i 2016 – ved siden af mit fuldtidsjob som sygeplejerske (inklusive den lange kørsel, som jeg har til og fra mit arbejde). Og ved siden af alt det andet, der hører til at være en kvinde på 45, kone og mor til to voksne børn. (Heldigvis lever jeg ikke af bloggen).
Min søn på 20 år blev student i 2016, og besluttede at tage et sabbatår. I november valgte han at flytte til København. Jeg er godt klar over, at man skal lære at stå på egne ben, når man er 20 år gammel og bla.bla.bla….men det er ikke altid hjertet følger fornuften.
Det gik op for mig, at livet uden “børn” i huset blev lidt deprimerende og en smule tomt. Jeg var heldig at have en mand, der forstod mig, kollegaer og veninder, der gad høre på mig. Jeg konstaterede at jeg var ramt af Empty Nest syndromet, og at det heldigvis går over igen. Jeg savner begge mine børn rigtig meget, og er glad for de har det godt. Glad for min datter arbejder som pædagog i Københavns Kommune. Glad for min søn har fundet et arbejde, som han er umådeligt glad for, og at de begge trives! Måske handler mit afsavn mere om mig selv? Om min moderlige omsorg, som mine voksne børn til tider har syntes er ret irriterende, ikke længere har en tilstedeværende modtager? Måske skyldes det også bare mine hormoner eller manglen på samme? I don’t know! Det hjælper dog at vende tankerne til noget positivt. Der er vel også fordele ved at være ovre den livsfase, hvor hele ens liv former sig efter børnenes præmisser? 2016 har været året, hvor jeg har skulle lære og vænne mig til, at det er mine egne præmisser, der nu former mit liv – uden at have dårlig samvittighed over det! Det er jeg fortsat ved at lære…
I september 2016 gik jeg ned på deltid for at få lidt mere frihed til at lave de ting, som jeg holder af og som gør mig glad. Jeg håber derfor at kunne blogge meget mere i år 😉
Hvad så i 2017?
Jeg er ret spontan og impulsiv af natur, og har ingen nytårsforsætter for i år – dem kan jeg ikke huske alligevel. Jeg har dog nogle ønsker:
- bruge mindre energi på negativitet og på hvad andre tænker og siger,
- holde fokus på og prioritere ting, der gør noget godt for krop og sjæl,
- omgås mennesker, der tilfører glæde, positivitet og kærlighed!
- jeg vil rejse, opleve og dele mine rejseguides herinde. (I år planlægger vi blandt andet en rejse til Georgien, med mig som den autentiske rejseleder (hi-hi), og den vil jeg skrive mere om herinde, når vi nærmer os datoen).
- oftere se mine børn, familie og venner,
- jeg vil mægtig gerne læse flere bøger – det er så hyggeligt,
- lave flere DIY projekter,
- poste spændende opskrifter med egne billeder, som jeg har et brændende ønske om skal blive endnu bedre.
- fortsat plapre løs om makeup for kvinder 40+ (jeg er en makeup freak! Og jo ældre man bliver, jo mere teknisk svært bliver det ;-)) Makeup skal ikke tages alt for alvorligt – det skal man eksperimentere med, lege med og bruge i (til tider) store mængder til at fremhæve den naturlige skønhed og den indre gudinde i hvert et ansigt! Makeup er en kunst, og jeg har altid været fascineret over den måde den kan forvandle et levende lærred på – ansigtet…
Endnu engang ønsker jeg jer et rigtig Godt Nytår!
Tusinde tak for I læser med herinde, kommenterer, inspirerer og er med til at motivere mig til at fortsætte med at blogge 🙂
Knus Diana ♡
Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.