Om én dag er 2017 slut. Den gamle, grå, overskrevne og nedslidte sygeplejerske kalender er allerede gemt væk. En ny venter på at blive fyldt ud. Forhåbentlig med en masse positiv planlægning og aftaler. Det er faktisk meget hyggeligt, men også lærerigt at skrive disse indlæg sidst på året. Man bliver tvunget til at forholde sig til året, der gik. Samtidig med at man reflekterer over prioriteringerne i det nye år.
Når jeg nu læser mit sidste indlæg indenfor samme genre, tænker jeg på …
2017 og bloggen
Mine ambitioner har aldrig været præstationer, speede op på antallet af læsere eller de andre data fra det ellers meget nyttige Google Analytics medie. Det er naturligvis fedt, at der er flere og flere der læser med. Og det er også sjovere at blogge, når der er fremgang. Også i 2017 har bloggen været drevet som ren hobby, ved siden af mit sygeplejerske job på 32 timer. Mere end 65.000 læsere har besøgt bloggen i løbet af året, og der i alt er blevet vist over 113.000 sider.
Jeg elsker stadig at lave mad, dele – både små glimt og opskrifter, med jer – og i særdeleshed elsker jeg virkelig at fotografere maden jeg laver. Når man bruger tid og sjæl på at lave ordentlig mad, så kan man lige så godt præsentere den ordentligt. I den forbindelse solgte jeg mit gamle Canon 6D kamera, og købte Canon´s sidste skud på stammen. Måske min underbevidsthed ved hvad retning bloggen skal gå? I don’t know. Men jeg er i hvertfald enormt glad for mit nye kamera!
Den tekniske del af bloggen
… står jeg helt alene for. Det har trukket tænder – men jeg elsker at lære og at udvikle mig! Som jeg tidligere har skrevet om, føler jeg mig ret priviligeret, når jeg som 46 årig ikke længere har hjemmeboende børn, som jeg skal tage mig af. Derfor føler jeg mig heldig, at jeg nu har mulighed for at bruge tiden lidt mere “egoistisk”.
Bloggen www.bydianawi.com har i november 2017 haft 3 års fødselsdag. Blogging for mig er stadig et sjovt, givende og hyggeligt medie. Til tider føler jeg, hvordan min alder nogle gange kan være en “forbeholds-byggende” hæmsko for mine blogdrømme. Som min mand også nogle gange har sagt, er jeg født i den forkerte tidsalder…
2017 har været et vigtigt milepæls år
Præcis for 10 år siden blev jeg opereret for (en ikke arvelig form for) brystkræft i en alder af 36 år. …Shit happens! Og når man tænker på, at der årligt er ca. danske 4.686 kvinder der får konstateret sygdommen, er det måske ikke så mærkeligt, at jeg også kunne blive en af de uheldige. Det mest paradoksale ved det hele var, at jeg som sygeplejerske indenfor samme område, skulle stå i den situation… Det var “en lille smule” bizart at ligge på briksen (på samme afdeling som jeg arbejder) efter en mammografi (udført af min kollega), iklædt min hvide uniform og få at vide (af min lægelige kollega), at jeg havde brystkræft. Kan det blive mere grænseoverskridende?! Min erfaring og viden indenfor området taget i betragtning, kombineret med kræftknudens art og de efterfølgende mangeårige behandlinger, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville være her i dag. På samme afdeling. Blandt samme kollegaer, som jeg er enormt taknemmelig for har altid lyttet og været der for mig <3 Jeg er taknemmelig for at have min dejlige, altid støttende mand og mine børn ved min side. Jeg føler mig heldig, at have muligheden for at berette alt dette på min blog. Lucky me! And thanks, God! Livet er sgu en sjov størrelse! Og den største GAVE, som jeg passer godt på og elsker hvert sekund ved.
2017 har udover at være milepæls år, også efterladt rigtig mange gode ting. Min søn kom ind på sit drømmestudie i København, og trives rigtig godt i sit job. Efter 2 år samme sted, er han steget lidt i løn, så han er meget tilfreds. Der har været gode rejser, hvor vi blandt andet for første gang tog på en uges sommerferie til Sardinien. Vi havde også den hyggeligste rejse med vores bedste venner til Georgien, hvor jeg også så hele min familie.
Et trist år…
… har 2017 også været. Min svigerfar døde langfredag, da han var på sit livs drømmerejse i Afrika. Det var samme dag, som vi havde planlagt årets påskefrokost med familien. Det var og er stadig mærkeligt at tænke på, at man ønsker sin pårørende en god rejse, og så ikke se personen igen … At miste nær familie så uventet er virkelig ubærligt. Så påsken 2017 og den efterfølgende tid herhjemme fik en hel anden drejning.
Hvad så med 2018?
Blogmæssigt glædes jeg ved, at der stadig er flere og flere der finder vej til bloggen. Flere læser med, deler, skriver ind og tilbereder mad efter opskrifterne. Jeg har sat mig for og håber at blogge endnu oftere end jeg har gjort i 2017. Ifølge kalenderen, har jeg udgivet 83 indlæg i 2017. Det vil jeg gerne gøre endnu bedre. Om det er realistisk, vil det vise sig, da jeg jobmæssigt får ret travlt i 2018. Jeg kan jo håbe…
Ellers er ambitionen med bloggen fortsat at udvikle opskrifter, udvikle mine foto- og (måske) videofærdigheder. Jeg har tanker om at udgive flere sunde opskrifter, flere spændende kaukasiske retter og endnu flere opskrifter med tapas, små hapsere eller små fingermadder, som de også hedder. Og så ønsker jeg at bage flere festlige kager, pyntet med smørcreme blomster – noget som jeg faktisk var ret god til for mange år siden. I 2018 ønsker også at prøve at bage mine første franske minimacarons. De er så nuttede og skrøbelige, og pynter så sødt ovenpå en kage.
Jeg er ikke til nytårsforsæt – de rækker alligevel kun til midt af februar for mit vedkommende 😀 Men jeg har sat mig for at blive bedre til at prioritere mit liv, og blive mere disciplineret omkring min motion, som er en vigtig forudsætning for min livskvalitet og mit helbred. Derudover håber jeg selvfølgelig, at 2018 vil byde på endnu flere hyggelige oplevelser, rejser, samvær med mine to voksne børn, venner og familie.
Og jeg glæder mig til at dele dem i små fortællinger med jer herinde!
Til sidst…
… vil jeg sige tusinde tak for I læser med herinde. I er den største grund til, at motivationen for at blogge fortsat lever <3 For hver gang der klikker en ny læser ind, føler jeg mig heldig og privilegeret.
Mange tak for jeres altid søde og rosende kommentarer.
Tak til Jer!
Rigtig Godt og lykkebringende Nytår!!!
Jane Spenner skriver
Tak for din blok. Du ønskes også et fantastisk godt nytår. I 2018 har vi en 21 km gåtur på “to do” listen. Du ved hvad jeg mener. ❤ vi
❤😙🎉🍾
Knus Jane
dianawi skriver
Auch! Jane, jeg tror vi er nødt til at fordoble de 21km 🤭🤐😂😘
Og jeg glæder mig vildt til at gå denne tur sammen med dig ❤️ 👭
Godt nytår til dig og dine 🍾🥂
Kram D.
Lotte skriver
Også godt nytår til dig og din familie 🎉
Jeg elsker din blog 😀
Vi har her til nytår fundet inspiration til vores forret på din blog-tak for det🙏
Glæder mig til at ses i 2018. Mon ikke vi kan finde en dag i feb❤️
Tanker fra mig til dig😘
dianawi skriver
Det er så fedt at høre, Lotte 🤩👍🏻
Bliver vildt glad, at I kan bruge mine opskrifter! Jeg håber spinat kagerne blev gode, og jeres gæster bliver glade og tilfredse 😋👌🏻😘
Vi ses i januar ❤️❤️❤️