{Den hyggeligste morgenmad på Alter Meierhof´s restaurant Brasserie med den enestående stemning og den smukkeste udsigt ud over Flensborg fjord ♡ Selvom morgenerne var meget disede, var det alligevel ualmindeligt smukt at kigge ud af restaurant vinduet og nyde udsigten over fjorden}
Små glimt fra november
Hvert år ca. oktober-november måned prøver min mand og jeg at være traditionen tro og fejre vores bryllupsdag og kærligheden på Alter Meierhof. Det er et fantastisk sted, som formår at skærpe alle sanserne – både på det kulinariske og sjælelige plan. Første gang vi besøgte Alter Meierhof var for 5-6 år siden, og hvis I skulle have lyst til at læse lidt mere om stedet kan I læse dette HER. Stedet, omgivelserne og maden gjorde så stort et indtryk på os, at vi siden har været der hvert eneste år, og vi nyder det hver gang som det var den første.
{ En cykel med årstidens blomster samt den hyggeligste vintage træbænk byder varmt velkommen ved indgangen til Alter Meierhof}
{Restaurant Bodega på Alter Meierhof, hvor der kun er 4 små borde. Her fik vi den største tapas anretning med rigtig mange små delikatesser. Uhmm… jeg elsker små hapsere…}
{ Disse hapsere elsker jeg også 😉 They are the best! }
{ En november søndag med sprøde vafler, dejligt syrlige vilde brombær, som vi selv havde plukket i skoven … og en kop velsmagende espresso fra vores Dolce Gusto kapselkaffemaskine}
{ Vi kom hjem til den flotteste buket med mine yndlingsblomster og en sød besked fra svigermomse. Det varmede! }
Mig med duckface og efter en del sneøl til årets første julefrokost på J- dag sammen med verdens bedste og sjoveste kollegaer, der i den grad forstår at more sig! Vi var et par piger, der havde aftalt at have røde læber og røde negle… Som aftalt, så gjort! Jeg glemte dog at male mine negle, da jeg var i fuld gang med at male min søns værelse. Æv… Men hvor var det længe siden jeg har haft rød læbestift på! Det føltes lidt vovet, selvom jeg er ret vild med røde læber 🙂 Klassiske røde læber er altid prikken over i’et til enhvert fest-outfit! Mit “røde læber look” bestod af strobing, med meget lidt foundation og “gennemsigtig” hud, sort gel eyeliner og lyse/brunlige øjenskygger for at give øjenene lidt dybde. Der kommer et andet indlæg om mit julefrokost outfit og mit “red lips” look. Stay tuned 🙂
{ Spisestuen fik en tiltrængt efterårs makeover med en ny hængelampe, som jeg gav min mand i fødselsdagsgave (hi-hi) og et nyt uld gulvtæppe, som jeg faktisk er ret vild med. Begge dele er fra Ellos bolig }
{Inden vi skulle hjem fra Alter Meierhof lavede vi et par stop, hvor vi kunne nyde Flensborgs historiske stemning og den gamle Flensborg havn }
{ Hjemme igen til det her forventningsfulde fjæs! Jeg leger tit med ham og hvor skørt det end lyder, så taler jeg faktisk ret meget til ham. Nogle gange tror jeg, at han tror (hvis hunde ellers kan tro) at jeg er hans vandrende underholdnings aktivitet på to ben. Og når han laver det her ansigtsudtryk, så er der ingen andre udveje end at finde på et eller andet }
Indlægget indeholder affiliate link.
XO XO Diana ♡
Skriv et svar