Jeg elsker mad. Jeg gider bare ikke altid bruge lang tid på at lave den. Jeg går op i smag, sundhed og det hyggelige samvær om mad. Der er bare nogle gange, hvor man ikke har tiden til at stå i køkkenet i mange timer. Derfor kan jeg godt lige at have nogle gode og sjove hjælpemidler. Opskriften på disse ravioli er meget simpel. Man kan endda lave 14 stk ravioli på en gang, hvis man har en ravioli form. Jeg er meget glad for min. Det bedste ved at have den er, at man lige pludselig kan “storeproducere” ravioli, som hjemmelavet fastfood 😉 Jeg portionsanretter dem og opbevarer dem i fryseposer i fryseren, så der er færdiglavede ravioli – klare til at blive kogt på 10 min, rørt med tomatsauce og voila! Så er der aftensmad på no time! Og ingen madstress!
- Til ravioli dejen:
- 200 ml minimælk
- 200 ml lunkent vand
- 2 æg
- 2 tsk fint salt
- 500 g hvedemel (obs: dejen skal være fast og må ikke klistre fast til bordpladen under æltning)
- Til kødfyld:
- 500 g svinekød
- 300 g oksekød
- 2 stk mellemstore finthakkede løg
- salt og peber efter smag
- Kom mel og salt i en skål og hæld de våde ingredienser i. Ælt dejen med hænderne til en glat blød dejklump. Tilsæt eventuelt lidt mere mel, hvis dejen klistrer til fingrene. Stil dejen til side på køkkenbordet, tildækket mens du går i gang med kødfarsen.
- Bland kødet sammen med det finthakkede løg, smag til med salt og peber.
- Har du ravioli formen, skal du dele dejen i 8 lige kugler (jeg plejer at veje mine på en køkkenvægt, så de bliver ens)
- Rul den ene kugle så stor, så den dækker formen helt og lidt mere til.
- Læg kødfars ned i “ravioli huller” med en teske med top (se billederne i dette indlæg)
- Rul den anden dej kugle i samme størrelse og dæk den nu fyldte ravioli form.
- Stryg forsigtigt med håndfladerne, så raviolierne “sætter sig”
- Med en kagerulle rulles/presses og skæres raviolierne nu frie ud af formen.
- Det kræver en smule øvelser, men når man har brugt formen et par gange, vil ravioli produktionen føles som en leg 🙂
- Stil en gryde med vand til at koge. Kom 2 laurbærblade, 1 spsk peberkorn og 1/2 spsk salt. Når vandet koger, sænkes raviolierne forsigtigt ned i vandet og koges i 10 minutter (eller indtil de “svømmer op” til overfladen.
- Lav tomatsaucen af friske tomater. Anret med friskrevet parmesan og/eller friskrevet skæl af økologisk citron.
- Velbekomme!
Hvis ikke man kan lide ravioli i tomatsauce, kan man spise dem a la naturel med lidt økologisk smør og creme fraiche! Ravioli bør altid spises friskkogte. De frosne ravioli kan opbevares i fryseren i op til tre måneder. Jeg har købt min ravioli form på ebay.com for kun 157 kr inklusiv forsendelsen (den kom fra Ukraine). Søg på “ravioli mold” eller “ravioli form”. Vær dog opmærksom på, at der eventuelt kan blive opkrævet told og import afgift. Man kan også være heldig at slippe 😉
Knus Diana <3
Skriv et svar