Jubiiii, der er dømt påskeferie for mig, og den første påskeferiedag fejrer jeg med hjemmebag. Jeg havde rester af fuldkornspizza mel fra Finax, som jeg brugte til denne opskrift. To pakker kalkunbryst og en pose mozzarella ost, tilsat lidt bageglæde og snurring – er hvad der skal til for at producere disse lækre luftige pizzasnurrer med kalkunbacon, tomat, ost og hvidløgsdressing.
Pizzasnurrer er perfekte som sund hjemmelavet fastfood i de travle hverdage
Pizzasnurrerne laves på sammen måde som de velkendte kanelsnurrer. For et mere ensartet look, har jeg i opskriften valgt at finthakke alle pizzaingredienser til fin pure. På denne måde undgår man at fyldet klumper, og det bliver også meget nemmere at lave dem til små runde pizzasnurrer. Fyldet kan naturligvis varieres. Prøv f.eks. at erstatte kalkunbacon med broccoli – så får du en vegetarisk variant af disse pizzasnurrer. Der kan med fordel laves mange og fryses ned. De er som nybagte, når de tøes op i mikroovnen i 20 sekunder på højeste watt.
- 1/2 pakke fuldkornspizza mel fra Finax
- 1 brev tørgær
- vand (efter anvisning på pakken)
- Til pizzasnurrefyld:
- 2 pakker kalkunbacon
- 2 spsk tomatpure
- 10 stk halve soltørrede tomater i olie
- 1 knivspids løgpulver
- salt og peber efter smag
- Tilbered pizzadejen efter anvisning på pakken.
- Blend alle ingredienser i en foodprocesser til en jævn puré.
- Rul pizzadejen ud i en stor rektangel på ca. 40×30 cm og smør pizzafyldet på.
- Fold pizzadejen sammen så du har to lag.
- Med en pizzaskærer skæres lange strimler på ca. 3 cm. Hver af disse strimler skæres yderligere midtover nedefra og op, men lad 2 cm være uskåret oppe ved foldestedet. Snur de to pizzastrimler rundt om hinanden og sno enden nedefra og i midten.
- Læg pizzasnurrerne på en bageplade, beklædt med bagepapir og lad det efterhæve i 15 minutter.
- Tænd ovnen på 220 grader almindelig ovn. Hvis du har en bagesten, skal denne forvarmes også.
- Bag pizzasnurrerne i ca. 15-20 minutter, afhængig af ovn.
- Velbekomme!
XO XO Diana
Skriv et svar