Første gang jeg faldt over et glas Proteinella smørepålæg var i Matas, da jeg var inde og rutinekøbe en hårfarve fra L’Oreal, som de havde på tilbud. Hylden med alle proteinella smørepålæg var næsten tom, og der var kun ét enkelt glas tilbage. Jeg tænkte, at det nok måtte være noget specielt siden folk havde hamstret den og læste straks næringsindholdet på bagsiden. Vil lige skynde mig at sige, at jeg aldrig har været særligt begejstret for Nutella smørepålæg.
Med risiko for at blive misforstået, så er det bestemt ikke ment negativt. Nutella smager garanteret udmærket for nogen, og jeg har da også ved flere lejligheder prøvesmagt den, men jeg nåede aldrig sådan rigtig at blive glad for den. Hjemme hos os er det stort set altid mig, der står for fødevareindkøb. Jeg prøver på at være selektiv omkring, hvad der kommer ned i indkøbvognen – uden at være hysterisk. Dét, som fik mig til at købe det glas Proteinella smørepålæg med hjem og give den en chance, var den fristende varedeklaration. Og jeg er så glad for at jeg gjorde det!
Hvorfor er jeg blevet vild med Proteinella smørepålæg?
For det første smager den fantastisk! Den er cremet, luftig, smørbar og smager lækkert af kakao, chokolade og ristede hasselnødder.
På trods af den søde smag, indeholder Proteinella smørepålæg et ekstremt lavt antal kuldhydrater og et meget højt protein – pr. 100 gram. Kulhydrater (sukkerholdige madvare) er de vigtigste energikilder for både vores krop og hjerne. Det er også dem, der optages øjeblikkeligt via mavesækken og over i blodbanen. Når vi for eksempel er trætte og uoplagte – det være sig mentalt eller fysisk, vil vores kroppe derfor (ligegyldigt hvad fornuften dikterer) gøre alt for at få os til at indtage “usundt” raffineret sukker, fremfor de komplekse kulhydrater, det vil sige dem med højt Glykemisk Indeks GI, læs mere om GI lige her.
Når min akutte sukkertrang melder sig, smører jeg mig et par skiver knækbrød med Proteinella smørepålæg, (som har et lavt GI) og topper med bær, bananskiver eller hvad jeg nu har. Det virker mættende i flere timer, og slukker den spontane sukkerhungren – en tilstand, som jeg ofte plages af i løbet af en eftermiddag.
Proteinella Smooth & Creamy VS. Nutella battle
Proteinella smørepålæg koster 50 kroner pr. glas og findes i tre spændende varianter: Smooth & Creamy; Super Crunch og White Chocolate. Alle tre varianter kan købes for 40 kroner pr. glas ved køb af 5 glas HER.
Herunder ses næringsindholdet for begge smørepålæg, og som man kan se er der ikke ret stor forskel på det samlede kalorieindhold i disse to produkter.
Proteinella Smooth & Creamy pr. 100 g :
- Energi 2.108 kj / 510 kcal
- Fedt 40 g (heraf mættede fedtsyrer 5,9 g)
- Kulhydrater 6,6 g (heraf sukkerarter 1,6 g)
- Kostfibre 13 g
- Protein 21 g
- Salt 0,16 g
Nutella pr. 100 g :
- Energi 2278 kJ / 546 kcal
- Fedt 31,6 (heraf mættede fedtsyrer 11 g)
- Kulhydrater 57,6 g (heraf sukkerarter 56,8)
- Protein 6 g
- Salt 0,114 g
Har I smagt nogle af Bodylab’s Proteinella smørepålæg? Hvad synes I om dem? Hvordan foretrækker I at nyde den? Og har I nogle favorit opskrifter, hvor I anvender den?
Indlægget indeholder annonce link.
Vidste du, at du kan følge mig på instagram HER hvor jeg deler glædelige øjeblikke fra min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Jeg har kun prøvet den hvide, men er fan, jeg kan ikke lidt normal nutella eller hasselnødder generelt, derfor har jeg ikke prøvet de andre.
Hej Jenny,
Tak for tippet. Den hvide variant er lige klikket hjem 😉
Ha´en skøn dag!