Hvis der er en grøntsag der kan dele vande, så er det rosenkål. Her på bloggen er der indtil videre kun blevet til to retter med rosenkål. Denne festlige rosenkålspure og salaten her i en lun version med chiliristede mandler, soltørrede tomater og honning. Faktisk var det min rosenkålspure, som jeg hentede inspiration i til dagens rosenkålssalat. Den spiste vi til gengæld også godt af, serveret sammen med ovnstegt kylling. Denne rosenkålssalat med honning og mandler serveres lun og er fyldig i smagen. Selv for mig, som ikke er så vild med rosenkål, smager den fantastisk. Den har alle de gode smage – sødmen fra honning, syrligheden fra de soltørrede tomater, det stærke fra chili og salt og peber. Specielt det søde og det syrlige spiller godt sammen med rosenkålens bitre noder.
To superfoods i samme salat
Der er hele to lækre superfoods i denne rosenkålssalat: rosenkål og mandler. Udover at rosenkål er fyldt med antioxidanter, fibre og vitaminer, indeholder den også et potentielt anti-cancer stof idol 3-carbinoler. Rosenkål er en fin kilde til B- og C-vitaminer, magnesium og folinsyre, som er gode for vores syn og hukommelse.
Mandler er den madvare, som man efterhånden finder i mange menneskers køkkenskabe. En enkelt håndfuld med 11-12 stk mandler indeholder ca. 100 kcal og en pæn dosis protein, nyttige fedtsyrer, mineraler og E-vitamin, kalium, calcium og magnesium. Mandler forebygger forhøjet blodtryk, styrker knoglerne, sikrer god fordøjelse, sund celledeling.
Lun rosenkålssalat med honning og mandler
Udover at rosenkål er kendt for sine kræftforebyggende egenskaber, indeholder den også store mængder C-vitamin. Noget som vi har godt af at få her om vinteren, hvor det er mørkt og koldt. Rosenkål understøtter immunforsvaret. Dels på grund af det høje indhold af vitaminer, men også på grund af kostfibrene i rosenkål.
Server lun rosenkålssalat med honning og mandler som en lun salat til lammekrone, kyllingefrikadeller, almindelige frikadeller, lammefrikadeller eller som tilbehør til julebordet.
Lun rosenkålssalat med honning og mandler
Ingredienser
- 400 g skyllet rosenkål
- 2 stk mellemstore løg
- 2 spsk smør
- 50 g soltørrede tomater
- 70 g chiliristede mandler
- 1 spsk akaciehonning, flydende
- 3 spsk olivenolie
- 1 knsp salt, peber (efter smag)
Til chilimandler:
- 100 g mandler
- 2 tsk paprika
- 1 tsk fint salt
- 1/3 tsk spidskommen
- 1/3 tsk hvidløgspulver
- 1/3 tsk chiliflager
- 1/2 dl koldt vand
Sådan gør du
Sådan tilberedes chilimandler:
- Tænd ovnen på 130 grader. Kom mandler, paprika, chili, spidskommen, hvidløgspulver, salt og vand i en skål og bland det hele godt sammen, så alle mandlerne bliver dækket godt af blandingen. Fordel mandlerne på en bradepande, beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen i ca. 1½ time. Husk at røre rundt i dem undervejs ca. 2-3 gange.
Sådan tilberedes rosenkålssalaten:
- Rens og skær det nederste stykke af rosenkålen. Pil de de yderste, flotte grønne blade af og læg dem i iskoldt vand, mens resten tilberedes.I den 1. stegepande: Løg hakkes i smør i en pande indtil gylden farve. Halver rosenkålen og rist i maks. 5 minutter sammen med løg indtil rosenkålen er mør. Smag til med akaciehonning, salt og peber.I den 2. (mindre) stegepande: Snit de soltørrede tomater i lange stimler og rist i ca. 2 minutter i olie sammen med de iskolde, yderste rosenkålsblade. Tag panden af varmen og vend de chiliristede mandler i.Anret rosenkålssalaten i et stort fad, toppet med de ristede rosenkålsbalde, vendt med mandler og soltørrede tomater.Servers lunt som tilbehør, i madpakken eller med et godt stykke hjemmebagt brød.
Lena skriver
Tak for en lækker 🙂
Jeg lavede den uden soltørrede tomaer, og den smagte fantastisk!!!!!
Helle Mieritz skriver
Hvorfor er der citroner på billedet? Der er ikke anvendt citron i opskriften.
Diana Winther skriver
Hej Helle,
Tak for din kommentar.
Citronerne er blot en del af billedkompositionen, og samtidig til inspiration (hvis man godt kan lide den syrlige smag i salater)…
Diana