Jeg bliver så (sommer) glad, når jeg ser disse amerikanske pandekager, som jeg lavede sidste sommer. Ikke kun fordi de smager godt, men også fordi der er så meget sommervarme, sol og gode oplevelser på disse billeder…
Sommer, sol, jordbær fra egen have og lækre sprøde amerikanske pandekager, som man kan spise med god samvittighed – hvad mere kan man ønske sig? 🙂
Der er virkelige mange gode pandekage opskrifter på de forskellige mad websider. Opskriften på disse amerikanske pandekager er uden brug af sukker og særligt højt indhold af kulhydrat. De er kalorielette og kun indeholder 178 kcal pr. 100 g færdige pandekager uden tilbehør. Vi kan godt lide at spise dem sammen med min kvarkcreme, men en lækker marmelade kan også bruges. Pandekagerne er ikke glutenfri, da der er lidt hvedemel i. (Jeg forsøgte et par gange uden hvedemel, men de blev klæbrige og tunge). Ønsker man at lave dem i glutenfri udgave, kan man erstatte hvedemel med kokosmel. Jeg har ikke prøvet at bage med kokosmel endnu, så jeg tager gerne imod jeres erfaringer (både gode og dårlige), hvis I skulle have lyst til at dele ud af dem herinde 🙂
- 4 store æg
- 500 ml A38
- 5 spsk. Perfect Fit sukkererstatning fra ISIS
- ½ tsk. salt
- 2 spsk. rapsolie
- 60 g boghvedemel
- 100 g mandelmel (fedtreduceret)
- 150 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- Vaniljepulver fra Kornkammeret eller fra 1 stk. vaniljestang.
- Flydende margarine til stegning
- Kvarkcreme med peanut butter:
- 2 dl kvark
- 2 tsk. creamy peanutbutter
- 1 tsk romessens
- ½ tsk eller 6 dråber Stevia (flydende)
- Æg og A38 piskes med en elpisker eller i en køkkenmaskine.
- Rør lidt af Perfect Fit pulver sammen med vaniljekornene fra vaniljestangen, bland denne og resten af Perfect Fit sammen med salt og olie og vend det ned i æggemassen.
- Bland bagepulver, natron og alle 3 slags mel sammen og pisk det i væden, indtil dejen er helt glat og uden klumper.
- Lad dejen hvile i stuetemperatur (gerne lunt) i mindst 30 minutter.
- Varm en lille pande. Tag ca. 1 dl pandekagedej og hæld den på en middelvarm pande forsmurt med flydende margarine. Bag pandekagerne i ca. 3-4 minutter på hver side. Husk de skal ikke være større end 12-14 cm i diameter.
- Server pandekagerne med friske bær eller kvarkcreme.
XO Diana
Lene Danielsen skriver
Kan dejen laves dagen før?
dianawi skriver
Det kan den sagtens, så skal den stå i køleskab. En halv time før de skal steges, kan du tage dejen ud og lade den stå i stuetemperatur. De bliver det meget fluffy af 😉