Det kommer slet ikke bag på mig, at jeg igen er bagud med “i september glæder jeg mig til” månedslisten. Jeg kan i det hele taget slet ikke følge med i den hastighed som dagene suser af sted med. Synes godt nok tiden går stærkt. Og ikke desto mindre, er september måned en af mine favorit måneder. Den er normalt smuk og stadig lidt lun, men i år har der dog været færre af de “gode dage”. Der er nu alligevel flere ting at glæde sig til……
I september glæder jeg mig til…
- at plukke en hel del efterårshindbær i haven. Der er rigtig mange bær på vores hindbærbuske i år, takket være hønsegødning fra Bauhaus. Den topdressede jeg jorden med i foråret. Hindbærene smager fantastisk! Og de skal både fryses, og bruges i f. eks. denne her opskrift
- at lave make over på vores gamle, gamle egetræskommode, som min mand og jeg overvejede at skaffe os af med i flere omgange. Vi er bare ikke så meget for at smide ting ud, og kan vi udbedre dem, gør vi det gerne. Smide ud kan man altid. Jeg har tænkt mig at ændre både udseendet og farven på kommoden. Så bliv hængende, hvis du har lyst til at se forvandlingen herinde på bloggen
- vores meget snarlige rejse til Georgien, sammen med vores bedste venner! Dét glæder vi os virkelig meget til. Min mand har aldrig været der, så jeg er faktisk også en smule spændt…
- at plukke Victoria blommer i haven og lave denne superlækre og sprøde blomme crumble med lakrids – og denne her blommemarmelade med vanilje og lime
- at færdigudvikle mine egne skabeloner i lightroom billedbehandlingsprogrammrt. Det har jeg fiflet med i noget tid, så jeg håber jeg snart kan blive enig med mig selv om, hvad jeg godt kan lide…
- at danse i flere timer til Basim og Gilli’s nye sang “Comme Ci, Comme Ca”. Jeg er helt vild med den, og har allerede købt den på iTunes. Den har virkelig meget rytme med masser af sommervibrationer – en dejlig ting for at fastholde følelsen af sommer lidt endnu. Jeg bliver aldrig for gammel til at danse, og kælderen herhjemme er det helt oplagte sted til formålet (når ingen ser på, hi-hi)….
- at høste blåbær i haven. Heller ikke i år har vi fået ret mange blåbær, på trods af klargøring af jorden i foråret. Jeg håber og krydser fingre for at der sker noget næste år
- at arrangere en date med min mand, hvor vi tager ud og spiser og tager i biffen bageefter
- at se mine unger til middag, hvor vi også laver noget hyggeligt sammen…
- at få Ottos operation på dyrehospitalet overstået. Han skal bedøves og have renset tænder. Så vi krydser fingre for han ikke har noget paradentose, ellers vil der ryge nogle tænder ud. Øv…
TAK FORDI DU HAVDE TID OG LYST TIL AT LÆSE MED I DAG <3
Vidste du, at du kan følge mig på instagram HER hvor jeg deler glædelige øjeblikke fra min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Skriv et svar