Så er vi tilbage til hverdagen igen efter en forhåbentlig dejlig påskeferie og familiehygge med masser af lækker dansk påskemad og snaps 😉 Og sikke dejligt påskevejr vi havde! Næsten alle dagene med sol, varme og masser af havearbejde. Og vi har nået rigtig meget og været flittige 🙂
For første gang i år, havde jeg selv lavet valnøddesnaps, baseret på udtræk fra valnødder. Det er meget nemt, billigt og sjovt at lave sin egen påskesnaps, som oveni købet smager godt. (Og bare rolig – jeg har ikke en destillerings vodka konstruktion opstillet herhjemme). Jeg lavede denne valnøddesnaps ved at blande almindelig vodka med valnøddeskaller og lade det lagre i flere måneder. Jeg er ikke så vild med snaps, og drikker generelt sjældent alkohol, men jeg kan godt lide snaps (med måde) med forskellige aroma til festlige lejligheder, såsom jul og påske 😉
Jeg har klargjort mit drivhus. “Snakket” med mine krydderurter og ordnet min franske estragon og timian. Radicchio salaterne er ved at være ret store nu. Jeg såede dem af frø i oktober sidste år, og man må sige, de har gennemgået forskellige vækstfaser og endnu ikke blevet til rigtige salathoveder. Jeg glæder mig snart til at bruge dem i salater. De er i hvert tilfælde meget flotte!
og sidst men ikke mindst….
Hvad har I lavet af sjove og hyggelige ting i påsken?
XO Diana
Gitte N. skriver
Det ser hyggeligt ud! Jeg vil gerne bede om opskriften på kyllingetærten. Tak på forhånd
// Trofast læser