Vi bliver ved sunde, sprøde salater lidt endnu 🙂
Denne gulerodssalat med hvidløg og valnødder er vores redning, når der skal laves en hurtig, nem og sund salat. Faktisk er den så nem, at alle i familien kan være med. Og skal det gå endnu stærkere end stærkt, og man ikke orker eller har tid til at rive gulerødder selv, kan man bruge de færdigrevede gulerødder i poser, som man efterhånden kan købe mange steder. Vores favorit er den fra Lidl, da gulerødderne er lidt grovere i strukturen. Ellers kan man selv rive gulerødderne groft på en rivejern eller med en julienne skræller.
Gulerodssalat med hvidløg og valnødder
Denne gulerodssalat med hvidløg og valnødder er salted, sprød og sund, da jeg bruger en 2% græsk yoghurt. Salaten smager lækkert sammen med kartofler i ovn og frikadeller. Ønsker man at undgå den skarpe hvidløg lugt, kan man erstatte den friske hvidløg enten med en ovnbagt hvidløg eller hvidløgspulver. Den færdigrørte salat kan holde sig frisk i køleskabet i op til 2-3 dage. Selvom denne gulerodssalat er ret simpel, smager den ualmindeligt godt. Less is more….
Jeg støder stort set altid alle mine dressinger, krydderier og krydderurter i vores gamle granit morter. Det sætter meget mere smag i retten, og fremhæver smagen og aromaen af krydderurterne.
Andre opskrifter på salater:
Pink grape salat med chilimandler og avocado
Rosenkålspure som flot forret eller tilbehør
Salat med figner, blåbær og nødder
Sprød salat med hummerhaler, asparges og mango
Perlebygsalat med auberginer og gedeost
Gulerodssalat med hvidløg og valnødder
Ingredienser
- 5 stk store gulerødder (eller 1 pose færdigrevet)
- 3 fed hvidløg
- 5-7 stilke frisk koriander
- 1 knivspids flagesalt
- 1 knivspids friskkværnet sort peber
- 200 g græsk yoghurt 2%
- 100 g valnødder (Lidl's Arnesto har aldrig skuffet)
Sådan gør du
- Skyld, skræl og riv gulerødderne groft eller brug den nemme løsning med den færdigrevet version. Hak valnødderne groft med en kniv.Stød hvidløg, salt, peber og koriander i en morter indtil blandingen ligner puré. Vend den i skålen med gulerødder, og rør yoghurten i salaten.P.S. Salaten smager bedst, hvis man rører den sammen og lader den stå på køl i en 1/2 times tid inden den skal spises.
Skriv et svar