Græskarsuppe med ristede chorizo og basilikumolie
 
Tilberedningstid
 
Jeg laver altid en stor portion og fryser ned i to eller tre plastik bøtter. Kan holde i fryseren i op til 1 månedstid. Opskriften er til ca. 4-5 liter suppe. Opskriften er til 6-8 personer
Forfatter:
: Suppe, varm mad
Ingredienser
  • 2 hokkaidogræskar, Ø ca. 15 cm
  • 400 g chorizopølse
  • 3 alm. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 5 cm ingefær
  • 1 knivspids stærk chili (kan undlades)
  • 4 spsk smør
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld grødris
  • 2 stk gulerødder
  • 0,5 dl hvidvin (giver virkelig god smag til denne suppe)
  • 3 kviste timian, bundet sammen i en buket
  • 1 spsk salt
  • 1 liter god hønsebouillon
  • 1 økologisk citron (saften heraf)
  • 10% græsk yoghurt til topping
Fremgangsmåde
  1. Skær chorizopølsen i tynde skiver og rist på en varm pande - UDEN fedtstof. Læg på et stykke køkkenrulle for at fjerne restfedtet.
  2. Skyl og tør græskar og gulerødder. Skær græskar i både og skrab kernehuset med en kniv. Skræl og hak gulerødderne groft. Græskarrene skal ikke skrælles, da alle de gode vitaminer og antioxidanter findes i skrællet. Og tro mig: Du vil ikke kunne smage skrællet. Skær græskarbådene i små stykker. Pil løg og hvidløg, hak dem groft og rist dem med smør og olivenolie i en større gryde, hvor suppen skal laves (helst en gryde på ca. 5 liter, hvis der laves efter denne opskrifts mængde).
  3. Når løg og hvidløg er gyldent stegte, tilsættes revet ingefær, græskarstykkerne, hakkede gulerødder, ris, timianbukket og bouillon og smages til med salt og peber. Lad det simre under låg i ca. 30-40 minutter.
  4. Fjern timianbuketten og blend forsigtigt med en stavblender. Tilsæt eventuelt mere bouillon, hvis græskarsuppen er for tyk.
  5. Til sidst smag til med citronsaft og server med groft brød, basilikumolie "prikker" og græsk yoghurt.
  6. Velbekomme!
Opskrifttype
Antal portioner: 300 ml Kalorieværdi: 450 Fedt:: 28 Kulhydrater:: 46 Proteiner:: 39
Recipe by BY DIANAWI at https://www.bydianawi.com/graeskarsuppe-med-ristede-chorizo-og-basilikumolie/