Sikke et fantastisk, smukt vejr vi blev beriget med i dag! Solen skinnede hele dagen, og samtidig med at jeg deler denne opskrift med jer, har jeg også været i gang med at bage franske minimacarons. Rækkefylden er nemlig ikke helt tilfældig, fordi jeg skal bruge denne blodappelsin curd med ingefær som fyld i mine minimacarons.
Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke min kærlighed for blodappelsiner! Prøv lige se farven! Og den rige citrus smag med masser af C-vitamin power. Uhmm… Noget som kroppen trænger til efter en kold og mørk vinter med høj forekomst af virus og influenza. Ingefæren i opskriften er en rigtig fin og frisk smagsgiver til den cremede curd.
Blodappelsin curd med ingefær
Blodappelsiner er en importvare i Danmark. De er at finde i de store, velassorterede supermarkeder, som Bilka, Føtex, Men og Kvickly. Import sæsonen er januar-marts, og jeg køber dem hvert år. Skindet rives fint, gemmes i små bøtter og fryses ned. Frugtkødet hakkes groft, kommes i 4 liters fryseposer og fryses også ned. På den måde har vi blodappelsiner hele året rundt. Næsten. Selvom blodappelsiner egentlig bare er almindelige appelsiner, som er blevet udsat for korterevarende nattefrost, mens de vokser på træerne i sydeuropa, så synes jeg alligevel de både er søde og anderledes i smagen.
Blodappelsin curd med ingefær
Ingredienser
- 2 dl friskpresset blodappelsin saft
- 2 stk æg
- 1 stk/bæger pasteuriserede blommer
- 1 tsk fintrevet øko appelsin- og citronskal
- 150 g rørsukker
- 200 g smør, stuetempereret og hakket i tern
- 5 dråber appelsin essens (kan undlades)
- 1 tsk fintpresset ingefær
Sådan gør du
Fremgangsmåde:
- Pisk æg, blommer og sukker til en cremet æggesnaps i en skål. Hæld æggesnapsen i en gryde med appelsinsaft og revet skal og ingefær. Sæt gryden på medium varme og varm op under konstant omrøring med en piskeris, indtil massen begynder at småsimre. Fortsæt med at piske (ca. 5 minutter), indtil æggesnapsen tykner (koagulerer). Tilsæt smørterninger under fortsat omrøring.Tag gryden af varmen og si massen.Kom appelsin essensen i og rør forsigtig i curden. Hæld den varme curd i rengjorte, evt. skoldede patentglas.Opbevares i køleskab. Kan holde sig frisk i op til 14 dages tid. Et godt tip:Hvis du, ligesom jeg, laver stor portioner curd, kan du forlænge holdbarheden ved at komme den nykogte varme curd på rengjorte og atamonskyllede glas. På denne måde kan kcurden holde sig i op til 1,5 måned.
Skriv et svar