Det er igen i år tid til bededagshygge og livsstilsmesse på Gavnø slot, og hvor skulle man ellers kunne hygge, hvis ikke her? Mændende i min familie gider ikke sådan noget, veninderne var optagede, så jeg var heldig at min niece ville gøre mig selskab. Vi var der i går, og vi hyggede os meget 🙂 Gavnø slot er et fantastisk sted, med mange attraktioner, og omgivelserne passer perfekt til en livsstilsmesse. Der var mange mennesker, og stemningen var god. Jeg kommer gerne hvert år for at se hvad der er af nye temaer indenfor livsstil. Blandt mere end 100 udstillere, var der flere som fangede min interesse.


Bededagshygge stemning
Vi gik rundt og kiggede på de forskellige boder med lækkerier indenfor delikatesser, mad, slik, tørrede frugter og hudplejeprodukter. Et nyt og spændende bekendtskab var hudplejemærket Nordisk Saltskrub, som er en familieejet virksomhed. Duften af de mange olier fra boden fristede med det samme. Jeg fik prøvet deres hjemmelavede saltskrub med havtorn-, kæmpenatlys-, hybenkerne-, og hjulkroneolie. Disse olier er kendte for at være plejende, helende og og blødgørende. Nordisk saltskrub er lavet af Mariager sydesalt med salt fra det døde hav og kan derfor med fordel bruges på lettere eksem og psoriasis. Jeg kunne heller ikke modstå deres havtornolie, som duftede fantastisk, og efterlod mine hænder silkebløde uden efterfølgende at være fedtede. Jeg har allerede brugt skrubben til mine fødder, og havtorneolien til ansigtet og på knæ- og albuehud. Det er bestemt produkter, jeg vil købe igen.



Skriv din kommentar herunder og klik på "Skriv kommentar" for at sende.