Balsamico karamelliseret rødløg smager simpelthen så skønt, så man sagtens kan spise den uden noget som helst til. Når jeg laver den sådan en portion, rækker den ikke til ret lang tid før det hele er spist. Balsamico karamelliseret rødløg er perfekt og uundværlig (hvis jeg selv må sige det) tilbehør til ostebordet eller tapasbordet. Den karamelliserede smag af balsamico med sukker i kombination med en cremet ost på noget friskbagt, sprødt brød. Uhmm!!! Jeg behøver ikke mere…
Et glas balsamico karamelliseret rødløg i selskab med ost, chorizo, paté, ost, fuldkornskiks, knækbrød, nødder, sprøde pærer, vindruer, peberfrugt eller hvad man nu bedst kan lide til tapasbordet. Hele herligheden anrettet på et skærbræt eller portionsanrettet. Balsamico karamelliseret rødløg er en smagskunst, der ikke alene byder dine smagsløg på en dans med de syrlige og søde nuancer. Du vil møde en ren umami smagsoplevelse – det bitre fra rødløg og det saltede fra balsamico. Vi elsker det!
Prøv også min: Tapas med aubergineruller og kyllingesalat; Balsamico glaseret kylling med mozzarella og tomat; Kung Pao chicken med bok choy og nudler; Rød karry kylling med thai agurkesalat; Tapas med gedeost og figner.
Balsamico karamelliseret rødløg til ostebordet
Portionen i denne opskrift giver ca. 300 g færdiglavet balsamico karamelliseret rødløg. Den bliver sort som kul, med en konsistens, der minder om en tyk marmelade. De færdigbagte rødløg hældes på marmeladeglas og opbevares på køl i op til 14 dage. Til denne opskrift kan jeg bedst lide at bruge Glaze med balsamico vineddike med jordbær fra Modena. Den har en fløjlsblød konsistens og fyldig smag.
Balsamico karamelliseret rødløg til ostebordet
Ingredienser
- 10 stk mellemstore rødløg
- 5 spsk sukker
- 5 spsk balsamico glaze
- 1/2 dl økologisk jomfruolivenolie
- 1 dl vand
- 1 tsk tørret timian (eller et par kviste friske)
- 1 tsk salt
- 1 knsp sort peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader alm ovn.Pil og skær rødløg i kvarter. Læg dem i et ildfast fad.Rør den våde blanding inklusiv krydderier i en dyb skål. Vend løg heri og masser hele herligheden godt sammen. Fordel løgmassen i en ildfast fad. Bag løgene i forvarmet ovn på 200 grader i 1 time - rør rundt i løgmassen undervejs 3-5 gange. Når væden er blevet tyk og karamelliseret, sluk ovnen og lad fadet blive der yderligere i 15 minutter.Blend spotvis med en stavblender til en homogen masse.Hæld på rengjorte marmeladeglas og stil på køl.Nyd med noget godt brød og dine favorit oste!Velbekomme!
jensinaolsen skriver
Hvor længe rødløgs’marmeladen’ sig i glas?
Diana Winther skriver
Min holder sig frisk i op til 1 måneds tid i køleskabet.
Mvh
Diana