Denne aspargessalat med stegt chorizo, ærter og pesto er verdens nemmeste og lækreste salat. Uden overdrivelse! Den mætter virkelig godt og holder mætheden længe. En god ting for sådan én som mig, der når at blive meget sulten i tidsrummet mellem frokost og aftensmad. Generelt synes jeg alle salater smager fantastisk, men denne her kan noget helt specielt. Jeg tror det skyldes den måde, som smagen af den stegte chorizo pølse spiller sammen med strukturen af de sprøde, tyndskrællede asparges, citronsaften og pestoen. Aspargessalaten holder sig frisk i køleskabet i op til 3-4 dage.
Opskrift på aspargessalat med stegt chorizo, ærter og pesto
Aspargessalaten er nem at lave, og er ret lækker som grill tilbehør, til frokost, aftensmad eller i madpakken. Den er lidt stærk på grund af chorizo pølsen, som efter stegning træder virkelig i karakter smagsmæssigt. Uhmm… Men man kan sagtens bruge den i “rå” udgave – det er smag og behag. Fordelen ved stegning dog også er, at man kan fjerne det overskydende fedt i chorizoen og “fedtreducere” den ved at duppe den med et stykke køkkenrulle.
- 2 bdt friske grønne asparges
- 2 stk pære
- 2 spsk grøn basilikum pesto
- 150 gr chorizo pølse (stegt og duppet i et stykke køkkenrulle)
- 150 gr grønne friske eller frosne blancherede
- 1-2 håndfulde rucola salat
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- salt og peber
- Skyl aspargesene og knæk den nederste stykke af dem. Med en tyndskræller skær du nu lange tynde asparges strimler, og pas på fingrene. Aspargesene kan smutte.
- Skyl rucola salaten og blanchér ærterne i 1 minut.
- Skær chorizo pølsen i tynde, halve skiver og tørsteg i en pande i ca.10 minutter under omrøring.
- De stegte chorizo pølser duppes tørre for overskydende fedt i et styk køkkenrulle.
- Skær nogle små kugler ud af pærerne.
- Bland det hele sammen i en skål, og vend med grøn pesto og citronsaft.
- Velbekomme!
Ved du, at du kan følge med på instagram HER hvor jeg deler alt dét, der gør glad, fordelt i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, når et nyt indlæg bliver postet herinde ♡
Skriv et svar