Det er efterhånden ved at være lang tid siden jeg sidst har skrevet disse månedsliste indlæg. Og det er ikke fordi jeg ikke vil det mere. Prioriterne har bare været placeret et andet sted, fordi tiden har været lidt knap. Og nu er det for november, og for alvor er det blevet efterår. Uhh…også selvom det er flot vejr i dag….
November måned har jeg virkelig glædet mig til længe… Faktisk helt fra da sommerferien startede, og hvor vi lagde nogle spændende planer for denne måned, som du kan læse mere om længere nede i indlægget.
Juleudstilling hos Jackie <3
10 ting jeg glæder mig til i november… Part #1
- I går blev vi inviteret til åbningen af Juleshoppen hos Jackie. Som sædvanligt, var der en megahyggelig stemning, duft og stille klassisk musik i baggrunden. Der var dækket et hyggeligt bord med te, kaffe og lidt godt til ganen. Der er altid en masse inspiration at hente i Jackies loppeshop. Dels fordi hun kan trylle en million ud af gamle ting, og dels fordi hun har nogle dygtige og kreative udstillere. Billederne fra juleudstillingen tog jeg i går, og jeg fik naturligvis også shoppet lidt. De små stof sølvhjerter og sølvfade fra julebordet (det øverste og nederste billede) blev jeg helt forelsket i, så de fulgte med hjem. Det plejer at være her jeg henter inspiration til årets julepynt og julehygge. Du tænker nok det er tidligt, men det gør ikke noget. At blive varmet op til Julen over længere tid skader ikke…
- At besøge min lille niece Victoria og fejre hendes fødselsdag i dag… Og give hende en lækker fødselsdagsgave. Glæder mig til at se dem alle sammen. Rigtig meget endda…
- At kreere et digitalt moodboard med inspiration til julegaveideer. Jeg er helt pjattet med at lave dem, fordi jeg faktisk også selv bruger det som inspiration, og til indkøb via linkene.
- At bage groft rugbrød med surdej. Jeg bager altid to store rugbrød, og fryser det éne. Rugbrødene bager jeg i disse aluminium rugbrødforme fra Eva Solo. Jeg har haft formene i snart 10 år, de er virkelig gode og er beklædt af en speciel non-stick belægning, som gør at de ikke behøver at smøres.
- At lave denne Detox gryderet med butternut squash, denne simreret med auberginer og oksekød og bage Manitoba boller eller bare Manitoba brød. Min surdej har det virkelig godt for tiden. Den bobler af liv og vitalitet, og jeg bager med den som aldrig før. Når man lærer at passe og pleje sin surdej, er det faktisk ret nemt at bage med den. Bagværk, bagt med surdej både smager fantastisk og har en meget længere holdbarhed. Du kan se opskriften på min super nemme surdej HER.
Inspiration til årets juleborddækning <3 Ærgerligt, man ikke kan købe hele stemningen med hjem…
10 ting jeg glæder mig til i november… Part #2
- At tage på en griner biografdate med min mand og se filmen “Den tid på året” af Paprika Steen. Glæder mig vildt meget til at se den.
- At holde rest sommerferie, hvor min mand og jeg starter med én uge til Hong Kong. Han er på forretningsrejse, og jeg tuller bare rundt og nyder det 😉 Det er tredje gang jeg er med i denne skønne by, som af mange betragtes som Asiens Paris. Efter Hong Kong flyver vi videre til Maldiverne, hvor vi skal holde sol og strand ferie i 1 uges tid. Juhuu!!! Denne ferie har vi vitterligt glædes os længe til. Vi har aldrig før været på Maldiverne, men har hørt og set meget positivt om stedet. Maldiverne har været vores største ønske feriedestination, og da vi fandt et fantastisk ferietilbud via Secret Escapes, varede det ikke længe før beslutningen var i hus. Det fede ved at rejse direkte fra Hong Kong til Maldiverne er, at vi sparer os selv for det værste jetlag og den lange afstand det havde været, hvis vi fløj fra Danmark. Jeg deler meget mere om ferien, på “My story” på instagram. Så hvis du har lyst til følge med, kan du finde mig her på min instagram.
- At bage en af mine barndomsfavorit kager “Medovik” som betyder honningkage. Medovik er en russisk klassiker, der også er ret populær som julekage i Georgien. Den smager vidunderligt, og jeg elsker cremen, som laves af Dulce de leche.
- At hele vores familie kører en tur til Århus og fejrer 75-års fødselsdag for min svigermor. Hun har været sød og inviteret hele familien til en fin frokost på Gastromé i Århus. Jeg glæder mig til det hele, og specielt til at være sammen med mine børn og familien.
- At planlægge hvordan årets kalenderlys og adventskrans skal se ud… Om det overhovedet bliver en krans eller noget andet har jeg ikke besluttet mig endnu. Men jeg glæder mig virkelig meget til at pynte julebordet med de ting, som jeg har købt i løbet af året.
[…] børn er hjemme på besøg, plejer de også at være med. Det bliver som regel en mega hyggelig familietur. En sjov hyggetur, hvor rifter fra de store, syleskarpe torn fra den vildvoksende havtornbusk helst […]